onsdag den 31. december 2014

Nytår - mine filosofier og nytårsfortsæt

Nytårsfortsæt synes jeg altid bliver sådan noget bavl, som kun handler om at leve op til de normer, som bliver udstedt af diverse medier. Rygestop, slankekure, sundere kost, mere motion, mindre slik. what ever man nu har læst, set eller hørt er det bedste bedste at gøre for sig selv.

Jeg kan ikke udstå det ævl. 

Det vigtigste er jo ikke, hvordan du ser ud eller hvordan du tror andre opfatter dig, og da især ikke dit udseende. Psykisk velvære er roden til al udstråling. Man kan oftest læse i en persons øjne og ansigts mimik hvordan de har det. Behandler man sig selv ordentligt, kan se ses af andre. Og du kan selv mærke og se en forskel. Det slår enhver slankekur.

Så hvis du virkelig vil ændre noget i det nye år, så start hvor alt begynder, nemlig inde bag pande-skallen. Psyken har utrolige kræfter.
Jeg har selv nogle punkter jeg faktisk lever ud fra, for at holde mit liv nemmere. At have været igennem en spiseforstyrrelse kan virkelig ødelægge ens selvopfattelse, og får ikke at ryge tilbage igen, holder jeg mig selv i ørerne. Her er mine vigtigste punker:

  • Følelser:
    Mine følelser er mit ansvar, andres følelser er deres ansvar. Jeg tager ikke ansvar for andres følelser. Jeg tager hensyn, men ikke ansvar, det er to vidt forskellige ting. Det tillader mig frit at kunne fortælle om, hvordan jeg har det, uden at føle skyld. Angst, sorg, glæde, entusiasme, kærlighed, vrede, ked af det-hed. Og hvad end andre må tænke om dette, er ikke mit problem. For deres mening er baseret på de følelser mine udtalelser fremkalder i dem, og de følelser er ikke mit ansvar. Og så ved jeg også, at de selv har til ansvar at fortælle mig om deres følelser, uden at tage ansvar for mine. Den slags gensidig tillid og respekt er fantastisk blandt folk. Det giver stabilitet i dig selv og i dine sociale relationer. Plus du får sorteret de sarte nærtagende folk fra. 
  • Følelse af tiden:
    Jeg bruger absurd mange kræfter på ikke at hænge mig i fortiden. Jeg hæfter mig ved, at det er sket og jeg må gerne fortryde det, men jeg er nødt til at anderkende, at den ikke kan ændres. Samtidig med det, skal jeg huske, at jeg på ingen måde har kontrol over fremtiden. Jeg kan påvirke den, ja, men jeg kan ikke kontrollere andre folks reaktioner, følelser eller tanker. Og heller ikke mine egne. Let it goooo, let it gooooo!! 
  • Hengivenhed: Jeg tager imod omsorgen fra andre. Netop fordi jeg ikke kan kontrollere fremtiden, så kan jeg heller ikke forudse, om de vil svigte mig. Jeg kan kun give mig hen og stole på, at de vil mig det bedste. Er jeg stærk nok og ved jeg kan klare mig lige meget hvad, så er der heller ikke behov for at frygte at blive såret, for jeg skal nok klare den. Jeg kan som sagt heller ikke forudse mine egne følelser, men jeg kan stole på mig selv og vide, at jeg er stærk nok, ligegyldigt hvad andre udsætter mig for. Og ja, det er svært at se sådan på det, for selvfølgelig kan det give en gnist af ensomhed til tider. Og hvis folk virkelig sårer mig, er de ikke de rigtige mennesker at have i mit liv, så de ryger ud på røv og albuer.
Til en start i hvert fald, så er det her nogle af de perspektiver jeg lever efter, og det har givet mig meget mere ro i sindet siden jeg begyndte på det. Set udefra ligner det nok bare jeg er tilpas ligeglad med alt omkring mig, og kun tager det til mig, som jeg gider bruger kræfter på. Og det er sådan set også rigtigt nok. Men jeg kan bedre lide udtrykket, at jeg harmonere min egen energi og mit eget overskud, med det jeg tager ind udefra.

Mit eget nytårsfortsæt er at snakke pænere til mig selv og at fortsætte med at leve efter to filosofier jeg har mig:
  • Jeg snakker generelt ikke altid pænt til mig selv eller om mig selv. Det vil jeg ændre på, for jeg synes nu jeg fortjener lidt sødere ord end jeg hidtil har brugt. Det er egentligt mest en dårlig vane fra et par år tilbage, men jeg ønsker at ændre på den.
  • Filosofi 1: Hold altid din egen banehalvdel ren. Altså jeg skal lade være med at gøre noget, som andre kan bruge imod mig. Det redder mig for en del angst og holder mig fra at gøre en masse dumt.
  • Filosofi 2: Den bedste hævn er at være lykkelig. Jeg er ikke typen der bærer nag, og gider ikke spilde min energi på at holde en forbandelse i flere år. Jeg giver slip og kommer videre og finder noget bedre. At være lykkelig er den bedste hævn imod dem, som har forsøgt at gøre dig ondt. De fortjener ikke fornøjelsen ved at se dig være ked af det.
Jeg håber det her indlæg kan inspirere nogle af Jer derude, til at gøre tilværelsen lidt nemmere og mere behagelig for Jer. Godt nytår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar