December stress

December hyler mig ud af den. Der er så mange ting jeg gerne vil nå, mange ting jeg SKAL nå og mange ting jeg ikke kan nå.

Jeg aner først og fremmest ikke hvor jeg skal/vil holde jul henne, altså hvor jeg befinder mig d. 24 december. Enten ved min mor eller min far.... Eller alene. Jeg har en lille angst for julen pga. de år med anoreksi og/eller bulimi. Der har været et vist.... pres, så at sige, på mig, her de sidste par år. Enten spiste jeg ikke nok eller også spiste jeg for meget, og alle omkring bordet kunne se det og det ødelagde stemningen. Jeg er begyndt at opfatte julen som opstillet hygge, fordi det er tabu at udvise mangel på lyst til hygge og behov for alene tid pga. tankemylder og angst. Sidste år gik det fint og godt med maden, men der var min bedstefar ved at dø af lungekræft inde på sofaen, så stemningen var alligevel lort.

Og ærlig talt... Når stemningen ikke er som man ønsker, og ingen gider vedkende sig, at det er okay at stemningen nede, så gider jeg ikke være en del af selskabet. Så vil jeg hellere tegne, male eller sidde og klippe og klistre. Måske endda bare gå en tur alene udenfor. Men det er bare ikke i orden at man ikke kan lide juleaften. Det er min opfattelse, når jeg fortæller til folk, at jeg ikke glæder mig til juleaften.
Så dilemmaet med juleaften fylder en del. Både min mor og min far venter på jeg finder ud af hvad jeg vil, selvom de begge har sagt, at jeg jo "holdt jul ved far sidste år". Det opfattede jeg som en hentydning til at i år skal jeg holde jul ved min mor, og den beslutning skal de ikke tage for mig, og heller ikke forsøge at påvirke mig til at tage.
#livetsomskilsmissebarn

Vi har også eksamensprojekt i skolen, jeg har monster mange vagter på arbejde og ikke tid til at filme, imens det stadig er lyst udenfor. Der ud over har jeg et påhæng af et hanskønsvæsen jeg gerne vil tilbringe tid sammen med, især fordi han går igennem lidt af noget rod lige nu. Jeg vil også gerne se begge mine forældre noget oftere, men de bor 20 km fra mig og så er jeg afhængig af elendige bustider og de dage jeg endelig har fri fra arbejde.
Og julegave-presset..... 'amen for f*nden da også. Jeg aner ikke hvad jeg skal give folk. Min kreativitet på det punkt er forduftet hånd i hånd med mit overskud.

Konklusion?
Jeg påtager mig selv alt for meget ansvar. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste der gør det. Stress er kun noget man kan give sig selv lov til at få, når man lader sig presse. Rimelig ubarmhjertigt, men det er sandt. At sige fra og melde ud, at "STOP det her er for meget" er noget jeg er nødt til at øve mig i. Og især i tider som december.