søndag den 28. december 2014

Bourjois Effet 3D Gloss - Rouge Cinematic

Okay Bourjois er et fransk mærke og jeg forstår absolut intet af hvordan man skal læse navnet på den her. Jeg tror det er Effet 3D Gloss.
Bourjois er et yndigt mærke og jeg er vild med deres foundations. Efter jeg så Sam fra Pixiwoo bruge den her gloss ville jeg også selv have den, selvom jeg aldrig rigtigt går med gloss. Bruger det kun når jeg filmer... Men det er grund nok for mig!

Kedelig info:
Farve: 58 Rouge Cinematic
Indhold: 5,7 ml
Parabener: nej
Parfume: ja
Produktions land: Frankrig

Glossen kommer med en meget lang tube og du kan nemt fornemme farven igennem indpakningen. Den er rund for oven og for neden er den firkantet. Ret sjovt design.
Applikatoren er en syntetisk børste som jeg synes er ret lang. Jeg hader den slags applikatorer, de er hammer svære at styre og mængden af produkt du får med ud er enorm. Så du kan vælge at tørre den af i tuden på tuben og svine den til eller spilde produktet ved at tørre det af på et stykke papir.

Den har en duft til sig, men jeg kan ikke rigtig sætte en finger på hvad det er. Sådan lidt gammel dame-agtigt, det er nok det nærmeste jeg kan komme på.


Selve glossen som er inde i tuben er rød. Mere specifikt en blå-tonet rød, næsten bær-farvet og den er smadder pigmenteret.
Glossen er super mega klistret og tyk. Like no joke, den er virkelig tung på læberne. Det gør selvfølgelig den holder længere tid end de lette glosses, men dit hår sidder også virkelig godt fast i den, hvis du er uforsigtig. Dog lover den at holde i 8 timer, så det giver mening glossen er så tyk i konsistensen.

Der er ingen glitter eller shimmer i, det er ren shine. Den kunne sagtens bruges alene og stadig give en masse farve. Men det er også en flot topper på mørkere læbestifter eller oven på en klassisk rød.

Inden jeg runder af vil jeg slutte med at sige, at den bløder en anelse. Altså den tager på rejse ud over din læbekant via de små fine linjer Det er for mig den mest elendige kvalitet i en gloss, og især hvis jeg har brugt evigheder på at gøre min læbestift perfekt.
Man kunne selvfølgelig nøjes med at bruge den på midten af læberne for at give dem shine der og få dem til at se mere fyldige ud, men det kræver du har en mørkere læbestift på under den.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar