onsdag den 18. februar 2015

Rimmel Lasting Finish Nude foundation

Rimmel omformulerede deres Lasting Finish foundation for ikke så længe siden, og nu er der to varianter i linjen; Lasting Finish og Lasting Finish Nude.

Nude-versionen er den med det hvide låg, og den vi skal snakke om idag. I kan se den i brug her.

Den kommer med en pumpe og jeg har farven Ivory, som er den lyseste de har i Matas.
Og til at starte med vil jeg brokke mig over lige netop det. Den her farve, den aller lyseste, er for mørk til mig. Den kan til nøds fungerer, hvis jeg trækker den ned ad halsen, men der giver den mig kløe, svie og røde plamager. OG så oxyderer den som bare fanden. Hvad pokker skal det til for?
Hvis I kan se det, så aller yderst omkring det swatch til venstre, der er den her foundation ret så mørk og det er efter det fik cirka 10 minutter til at sidde. Den lille lyse klat til højre er helt frisk da billedet er taget.
Og det er altså mildest talt pisse irriterende, og især fordi den her foundation ellers er rigtig god.

Det er en standard flydende foundation, som er nem at bruge med både fingre, svamp og syntetisk kabuki børste og standard paddle-style foundation børste. Jeg foretrækker selv en syntetisk kabuki-stil børste, som f.eks. Real Techniques Expert Face Brush eller Buffing Brush.

Undertonen er neutral til varm efter min vurdering, så er man en kold-tonet person, så vil jeg gå efter Wet n Wild's Cover All eller Revlon Color Stay i Ivory i stedet for denne her.

Den irriterer ikke min hud i ansigtet, kun på halsen og den tilstopper heller ikke mine porer.
Dækkeevnen er medium til fuld, den kan både tyndes ud og bygges op, hvilket er skønt at arbejde med. Jeg skal bruge et halvt pump til hele mit ansigt, så lidt kommer man langt med. Og både med og uden primer er den naturlig på huden. Den har det her fløjls agtige finish. Man kan godt se man har foundation på, men den er ikke tung og kaget. Dertil har den en rigtig flot glød, så ansigtet får naturligt dimension, men på en fedtet pige som mig skal jeg sætte den med en pudder, ellers ser jeg bare fedtet ud i stedet for glødende og sund.


Holdbarheden er fænomenal med den her foundation. Igennem mados og sved på arbejdet er den stadig flot år jeg kommer hjem efter en 7 timer lang vagt.

Konklusion:
Er du mørk nok i huden til at bruge den her foundation, så siger jeg helt klart go for it! Men er du lige så lys som mig, så vil jeg sige hold dig væk. Konsistensen, holdbarheden og finishet er super smukt og nemt at arbejde med. En klar vinder til prisen og masser af ros til Rimmel for formularen. Men få dog fikset det oxyderings problem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar