Bourjois er et mærke jeg allerede er ret så glad for, på trods af den lille mængde produkter jeg har derfra. Idag handler det så om deres Healthy Mix Serum foundation.
Jeg bruger min i farven 51, Vanilla Clair, eller Light Vanilla som det hedder på engelsk.
Den kommer med en pumpe og jeg køber min på asos til lidt over 100 kroner.
Jeg bruger den i en video her.
Det her er en gel foundation med let til let/medium dækkeevne. Hvis man ønsker en dækkeevne højere end let, så skal den bygges op, og jeg anbefaler også at bruge en primer inden, så den har lidt at sidde fast på. Der er en lille smule parfume i, men det er ikke noget, som irriterer min hud den mindste smule, kun en anelse på halsen.
Undertonen er gul i den her, hvilket jeg er kæmpe fan af. Det er ikke en stærk gul undertone, men nok til at jeg kan bruge den. Og den gule undertone neutraliserer også lidt af den rødme jeg har omkring næsen og på min venstre kind.
Den har et utroligt naturligt finish, man kan knapt nok se man har makeup på, hvis den er tonet rigtigt ind i huden. Men hvis man buffer for meget, så kan man nemt komme til at skubbe den ned i porerne i huden. Og har man tendens til tørre flager eller har over eksfolieret, så kan den også sidde fast i flagerne. Det er ikke noget jeg ofte bøvler med, men når det er, så kan jeg godt se det med den her foundation.
Den har er glødende finish til sig, så som en person med fedtet hud, så skal jeg sætte den med en pudder. Personer med tør hud vil nemt kunne bruge den netop pga. det glødende finish, men også fordi den kun hænger fast i de eventuelle tørre flager man måtte have, hvis man buffer for hårdt eller længe.
Den holder på mig i 6-7 timer på en almindelig dag inden den begynder at fade pga. min huds naturlige olier. Den hævder at holde i 16 timer, men det synes jeg nu ikke den gør. Der kommer nemlig ikke noget af på min vatrondel, når jeg tager min makeup af om aftenen.
Konklusion:
Den er amazing! Utrolig smuk foundation. Men fordi den har et glødende finish med let dækkeevne, så vil jeg mene, at den passer bedst til dem, som bare vil udjævne lidt af hudtonen og ikke dække urenheder eller udslæt. For problematisk hud gør den ikke meget for.
Så leder du efter et naturligt glødende finish der udjævner din hudtone, så kig den her vej. Den er så smuk og koster ikke en bondegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar