Jeg er en af dem der har trukket nitten. Jeg sover virkelig elendigt, og de sidste tre nætter har jeg tops fået 4 timers søvn pr. nat. Jeg er totalt udkørt, men når jeg lægger mig ned for at sove, er jeg lysvågen, min krop er rastløs, mine led beder mig bevæge dem, jeg hoster pga. min forkølelse, kolde fødder gør mig gnaven og tanker dunker rundt i hovedet på mig.
Det har været sådan i mange år, og jeg er ved at have vænnet mig til det. Men jeg har et par ting, som jeg gør, for at gøre processen fra rastløs til sovende nemmere, og dem lister jeg nedenfor. Måske nogle af Jer kan finde lidt hjælp at hente der. Note: der er taget forbehold for der leves op til alle de andre "standard" sove-tips såsom at slukke computeren en time inden sengetid, undgå kaffe sent på dagen, luft ud, dyrk motion etc. etc.
- Musik:
Musik kan være et glimrende valg at falde i søvn til, men det er vigtigt at vælge noget musik, med en knap så hurtig rytme, da du ellers pumper dig selv op, i stedet for at dysse dig ned. Jeg foretrækker jazz, og up-beat jazz fungerer også. Miles Davis med So What er for mig en sikker vinder, der får min panik over søvnløsheden til at forsvinde. - The:
The er også et udemærket valg, varmen den afgiver kan få kroppen til at slappe lidt mere af og varme de kolde fødder op. Men hav in mente, at meget te indeholder små mængder koffein, som godt kan gøre det svært at falde i søvn. - Åndedræt:
At få styr på sit åndedræt kan gøre en massiv forskel. Stress, angst, pres, ja sågar lykke og glæde kan gøre det svært at falde i søvn. At trække vejret helt ned i maven kan være et godt sted at starte, hvis det er tankerne der holder dig vågen.
Træk vejret helt ned i maven. Helt derned, hvor vi oftest, som piger i hvert fald, føler os tykke. Den der lille "topmave" mange tror de har, den skal stritte og være fyyyyldt med luft. Langsomt ind igennem næsen eller munden. Sørg for at holde dit åndedræt jævnt og uden ryk og hop. Man kan tælle sekunder imens så hvert åndedræt bliver lige langt. Det holder både hjernen beskæftiget og ilten du får ind i kroppen får musklerne til at slappe af. Bliv ved ind til du vågner veludhvilet, fordi du faldt i søvn imens du koncentrerede dig om din vejrtrækning.
Under min indlæggelse faldt jeg altid i søvn under åndedrætsøvelser, fordi det var så effektivt. - Og sidst men ikke mindst: stå op igen.
Det er AFGØRENDE for mig, at kunne erkende, at jeg er gået tre timer for tidligt i seng. Det gør mig bims at ligge og stirre op i loftet, og især når intet virker på det. Jeg giver mig selv lov til at stå op igen, jeg lytter til min krop, når den fortæller mig, at nej, jeg skal altså ikke sove endnu. Og så laver jeg noget produktivt: redigerer en video, rydder op på mit makeup bord, tager et varmt bad og bruger en hårkur. Noget med et lavt tempo, så ikke rengøring for mit vedkommende.
Mine faste sovevaner, altså ikke tidspunktet på hvornår jeg rammer drømmeland, men de ting der fast følger med inden jeg går i seng, er også lige noget jeg vil nævne, for det hjælper mig....
- Jeg har en kugledyne. Fik den bevilliget af kommunen, bruger den stadig hver gang jeg sover hjemme, og det er en fantastisk opfindelse. Man kan selv købe dem hos Protac, og de er ret så dyre, men en fantastisk investering. De er især brugt til børn med ADHD og jeg synes det er et skønt alternativ til sovepiller.
Det de gør, er at stimulere nerverne i huden/kroppen både med formen af kugler og vægten af dynen, og det øger trygheden, ligesom et barn der bliver omfavnet af sin mor (sådan næsten.. Lidt svært at forklare) og gør det nemmere at falde til ro, så man kan falde i søvn. - Jeg sover med bamse.... I'm not joking. Jeg har en bamse, Nils, som er en abe. Han er 20 år gammel og voldsomt slidt. Men han er som en lille sove-amulet for mig. Han ligger altid ved mit bryst og jeg knuger ham med min hage ned mod halsen. At have et varmt objekt der, øger min følelse af tryghed og gør mig mere afslappet. Glemmer jeg ham, når jeg skal sove ude, kan du være sikker på jeg ikke sover før klokken fire om morgenen, lige meget hvor træt jeg så er.
Kort sagt er stimulering af tryghed vejen frem for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar