mandag den 22. december 2014

By Terry Ombré Blackstar - Midnight Forest


Da jeg var i London i efterårsferien var jeg et smut forbi butikken SpaceNK. Det er en lille bitte butik med luksuriøse produkter, både makeup, hår- og hudpleje. Jeg har set en del af de britiske YouTube're snakke om de her Ombre Blackstar shadow sticks, så da jeg så displayet derinde blev jeg ret så excited. 
Jeg swatchede dem alle sammen og konkluderede, at den grønne var mere unik end de andre og en, der ville skille sig ud i min samling. Og jeg fortryder det ikke et sekund.
For bedre at kunne fange det fleks og sheen der er i produktet, har jeg brugt blitz til at tage billedet. Noget jeg normalt undlader.

Der er guld-glimmer fleks i øjenskyggen og en nuancer af kobber og blåt metallisk sheen i den. Det kommer ikke så kraftigt igennem på et swatch, men blendet ud med en børste eller en finger, giver det et super flot skær på øjet, en masse dimension og kan bruges som den eneste farve til et helt look.
Nederst i dette post vil der være et stort billede så I bedre kan fornemme de små nuancer og farve-variationer.

Nu til det praktiske:
Holdbarheden er fantastisk. Den er super pigmenteret, nem at tone ud, bevarer sin pigmentering når man toner den ud, den holder hele dagen med og uden primer eller øjenskygge ovenpå og den kommer i stick-form, så den skal ikke spidses og man dypper ikke sine små beskidte grisefingre eller en beskidt børste i den. Fan-tas-tisk! 
Som base for andre øjenskygger går den også rigtig godt. Dog er den hammer dyr, den kostede mig vist omkring de 260 danske kroner.... Men den er alle pengene værd! Selve produktet kommer i et hav af farver, i hvert fald 8 forskellige, hvis ikke flere. Alt fra sart rose til bronze, kobber, blå og sort med shimmer og uden. 
Rammer du nogensinde SpaceNK eller overvejer at handle fra deres hjemmeside (eller finder den andetsteds) så slå til. 

Maybelline Color Tattoos er et lignende produkt, men de kommer ikke i stick form og har en hel del mere shine og shimmer, der tager opmærksomheden fra base-farven. Men selve holdbarheden og udtoningen er meget ens i de to produkter. Personligt foretrækker jeg den fra By Terry, men Maybelline's er et fint alternativ. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar