MUA, Make Up Academy, er et mærke jeg ofte snakker om i mine videoer, enten i form af highlightere, læbestifter eller blushes. Idag anmelder jeg en baked bronzer, igen fra deres Undress Your Skin-linje.
Bronzeren er et bagt produkt og har den typiske kuppel-form, som medfølger en "bagning". Der er swirls af shimmery bronzer i forskellige farver og toner. Der er et rimelig tykt guld overspray hen over toppen, men det bliver arbejdet af uden problemer og du slipper for de chunky guld-glitter stykker, når laget er slidt ned.
Og her ses hvordan bronzeren ser ud efter det voldsomme guld glitter er væk. Den er smadder flot!
Dog bliver den hurtigt for orange hvis man ikke er forsigtig. Men på min lyse hud ser den rigtig flot ud. Farven gør sig også godt som øjenskygge, og især i starten med alt det glitter, som er en god måde at komme af med det på, uden at spilde produktet.
Konsistensen er umiddelbart ret tør. Men den er nem at arbejde med og den tones nemt ud, så det er ingen problemer at holde bronzeren til specifikke områder i stedet for at ramme hele ansigtet i angst for skarpe underlige linjer.
Jeg vil anbefale en fluffy børste til påførsel, så du undgår patchy og ujævn påførsel. e.l.f.'s Studio Complexion Brush er kanon til bronzer pga. formen.
For at snakke lidt mere om farven, kan I se på swatches på papiret, at der er et meget guld farvet sheen i bronzeren.
Den koster £3, altså lige under 30 danske kroner. Den kommer med hele ti gram i sig, så du har rigeligt, i hvert fald hvis du holder dig til det naturlige bronzer look.
Den her bronzer er helt klart en jeg vil anbefale, hvis du går efter en synlig glød i huden. Den koster lidt under 30 danske kroner, så det kan ikke gå helt galt. Om ikke andet har du masser af bronze farvet øjenskygge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar