fredag den 12. december 2014

Makeup jeg mener jeg mangler

Vi kender det alle sammen, gør vi ikke? Alle de ting vi mener vi mangler: en ordentlig rød læbestift, selvom vi allerede har fem semi-identiske, en holdbar guld øjenskygge, selvom vi allerede har adskillige spredt ud over diverse paletter, en god foundation børste med syntetiske hår, selvom vi allerede har adskillige forskellige, både flade og flat top fra e.l.f., RT eller Sigma (eller hvad end man nu er til).

Ikke at I sidder med specifikt de samme tanker som dem skrevet oven for... Men jeg er sikker på I kender det. De der cravings vi får efter nyt makeup, tøj, hudpleje, whatever, lige som en gravid kvinde craver peanutbutter-ægge-sandwich midt om natten.
Og de der impuls-tanker, de der super intense og ret så latterlige cravings, dem har jeg da også. Og jeg har nogle specifikke ting jeg mener jeg mangler, selvom jeg i realiteten overhovedet ikke gør....
Det er sådan jeg er endt op med Gud ved hvor mange lipglosses jeg aldrig bruger, øjenskygger paletter jeg aldrig rigtig rækker ud efter og læbestifter jeg kun bruger ved sjældne lejligheder.

Mere specifikt? Zoeva's Rodeo Belle palette, BH Cosmetics Galaxy Chic palette, MUA lipglosses, Max Factor læbestifter, Rimmel lipliners, the list goes on. Men jeg vil ikke give det væk eller sælge det. Nej nej da, det er jo mit, betalt for med mine egne penge for at tilfredsstille en stille forelskelse der opstod i et kort øjeblik. Det skal bevares! Og hvem ved... Måske begynder jeg at bruge noget af det igen eller måske kan jeg bruge det i en video eller en dag jeg skal have taget mange billeder!

Og som det ser ud lige for tiden er der et par ting jeg savler voldsomt meget over, selvom jeg ved jeg ikke mangler dem:

  • Mac's Heroine læbestift
  • Zoeva børster, specifikt et par af deres Luxe Face Brushes der købes individuelt
  • Urban Decay Naked 2 Basics paletten
  • e.l.f. Smudge Pots (takket være Emily Noel)
  • Too Faced Semi Sweet Chocolate Bar palette, selvom den ikke er udkommet endnu
Sikke da noget. Jeg stopper inden jeg netshopper yderligere, der er gjort nok skade for december måned allerede.....

#firstworldproblems

Ingen kommentarer:

Send en kommentar