Hvorfor de er arrangeret sådan ved jeg ikke helt. Synes bare den blå/grønne øjenskygge bryder farverne så flot.
Aquadisiac:
En smuk turkis farve med lette grønne undertoner. Super metallisk, intens pigmentering, går smukt på med pensler og fingre både tør og våd. All over en rigtig smuk og herlig øjenskygge. Farven er unik og jeg har intet som umiddelbart ligner i både farve og konsistens.
Den er ge-ni-al til et halo eye eller som et pop af farve på den nederste vippekant.
Det eneste minus ved den her, og alle de andre farver også, er at dem, som ikke er matte, ikke holder særlig godt på mig lige meget hvilken base jeg bruger. Hverken Mac's Paint Pot, Urban Decay's Primer Potion eller e.l.f.'s Eyelid Primer kan gøre jobbet. De bedste baser for mig til Mac's øjenskygger er Maybelline Color Tattoos.
Men står du og mangler en showstopper af en øjenskygge, så tjek lige den her ud. Kan ikke se hvilken hudtone eller hårfarve den ikke skulle kunne gå til. Selvfølgelig alt efter hvordan man bruger den. Ladeports-princippet er passé, men ellers synes jeg alle kan bruge den!
Finish: lustre
Cranberry:
Den her har jeg kigget på en milliard gange inden jeg købte den. Det er sådan en smuk farve, men fordi den er så rød, er den svær at bære uden at se syg ud. Jeg har et tutorial med røde øjenskygger, hvis det er af interesse. (ignorer fyren til sidst i videoen)
Cranberry er super smuk, intenst pigmenteret, metallisk varm rød med både lidt lilla og orange undertoner alt efter hvordan lyset rammer. Den her holder dog elendigt på mig og det gør mig smadder ked af det.
Jeg tænker, at en settingspray beregnet til at forlænge holdbarheden af ens makeup ville kunne gøre en forskel.
Går smukt på med både pensel og fingre. Giver en super fed effekt i globelinjen også, så prøv det, hvis du har den!
Finish: frost
Mythology:
Smuk kobber farve med intense glimmer-stykker i. Swatcher meget orange/kobber, ser mere fersken ud på mig. Den går smadder smukt på øjnene både med en fluffy børste eller en fast og også med fingrene. Denne holder også elendigt på mig, så jeg er på nippet til at købe sådan en settingspray...
Den er lidt gritty, men det kan jeg se ud over. Dog kan den give ret intenst fall out, altså den drysser en del, hvis man ikke er forsigtig, så det er sikrest at bygge den langsomt op eller at bruge den våd.
Finish: lustre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar