onsdag den 31. december 2014

Nytår - mine filosofier og nytårsfortsæt

Nytårsfortsæt synes jeg altid bliver sådan noget bavl, som kun handler om at leve op til de normer, som bliver udstedt af diverse medier. Rygestop, slankekure, sundere kost, mere motion, mindre slik. what ever man nu har læst, set eller hørt er det bedste bedste at gøre for sig selv.

Jeg kan ikke udstå det ævl. 

Det vigtigste er jo ikke, hvordan du ser ud eller hvordan du tror andre opfatter dig, og da især ikke dit udseende. Psykisk velvære er roden til al udstråling. Man kan oftest læse i en persons øjne og ansigts mimik hvordan de har det. Behandler man sig selv ordentligt, kan se ses af andre. Og du kan selv mærke og se en forskel. Det slår enhver slankekur.

Så hvis du virkelig vil ændre noget i det nye år, så start hvor alt begynder, nemlig inde bag pande-skallen. Psyken har utrolige kræfter.
Jeg har selv nogle punkter jeg faktisk lever ud fra, for at holde mit liv nemmere. At have været igennem en spiseforstyrrelse kan virkelig ødelægge ens selvopfattelse, og får ikke at ryge tilbage igen, holder jeg mig selv i ørerne. Her er mine vigtigste punker:

  • Følelser:
    Mine følelser er mit ansvar, andres følelser er deres ansvar. Jeg tager ikke ansvar for andres følelser. Jeg tager hensyn, men ikke ansvar, det er to vidt forskellige ting. Det tillader mig frit at kunne fortælle om, hvordan jeg har det, uden at føle skyld. Angst, sorg, glæde, entusiasme, kærlighed, vrede, ked af det-hed. Og hvad end andre må tænke om dette, er ikke mit problem. For deres mening er baseret på de følelser mine udtalelser fremkalder i dem, og de følelser er ikke mit ansvar. Og så ved jeg også, at de selv har til ansvar at fortælle mig om deres følelser, uden at tage ansvar for mine. Den slags gensidig tillid og respekt er fantastisk blandt folk. Det giver stabilitet i dig selv og i dine sociale relationer. Plus du får sorteret de sarte nærtagende folk fra. 
  • Følelse af tiden:
    Jeg bruger absurd mange kræfter på ikke at hænge mig i fortiden. Jeg hæfter mig ved, at det er sket og jeg må gerne fortryde det, men jeg er nødt til at anderkende, at den ikke kan ændres. Samtidig med det, skal jeg huske, at jeg på ingen måde har kontrol over fremtiden. Jeg kan påvirke den, ja, men jeg kan ikke kontrollere andre folks reaktioner, følelser eller tanker. Og heller ikke mine egne. Let it goooo, let it gooooo!! 
  • Hengivenhed: Jeg tager imod omsorgen fra andre. Netop fordi jeg ikke kan kontrollere fremtiden, så kan jeg heller ikke forudse, om de vil svigte mig. Jeg kan kun give mig hen og stole på, at de vil mig det bedste. Er jeg stærk nok og ved jeg kan klare mig lige meget hvad, så er der heller ikke behov for at frygte at blive såret, for jeg skal nok klare den. Jeg kan som sagt heller ikke forudse mine egne følelser, men jeg kan stole på mig selv og vide, at jeg er stærk nok, ligegyldigt hvad andre udsætter mig for. Og ja, det er svært at se sådan på det, for selvfølgelig kan det give en gnist af ensomhed til tider. Og hvis folk virkelig sårer mig, er de ikke de rigtige mennesker at have i mit liv, så de ryger ud på røv og albuer.
Til en start i hvert fald, så er det her nogle af de perspektiver jeg lever efter, og det har givet mig meget mere ro i sindet siden jeg begyndte på det. Set udefra ligner det nok bare jeg er tilpas ligeglad med alt omkring mig, og kun tager det til mig, som jeg gider bruger kræfter på. Og det er sådan set også rigtigt nok. Men jeg kan bedre lide udtrykket, at jeg harmonere min egen energi og mit eget overskud, med det jeg tager ind udefra.

Mit eget nytårsfortsæt er at snakke pænere til mig selv og at fortsætte med at leve efter to filosofier jeg har mig:
  • Jeg snakker generelt ikke altid pænt til mig selv eller om mig selv. Det vil jeg ændre på, for jeg synes nu jeg fortjener lidt sødere ord end jeg hidtil har brugt. Det er egentligt mest en dårlig vane fra et par år tilbage, men jeg ønsker at ændre på den.
  • Filosofi 1: Hold altid din egen banehalvdel ren. Altså jeg skal lade være med at gøre noget, som andre kan bruge imod mig. Det redder mig for en del angst og holder mig fra at gøre en masse dumt.
  • Filosofi 2: Den bedste hævn er at være lykkelig. Jeg er ikke typen der bærer nag, og gider ikke spilde min energi på at holde en forbandelse i flere år. Jeg giver slip og kommer videre og finder noget bedre. At være lykkelig er den bedste hævn imod dem, som har forsøgt at gøre dig ondt. De fortjener ikke fornøjelsen ved at se dig være ked af det.
Jeg håber det her indlæg kan inspirere nogle af Jer derude, til at gøre tilværelsen lidt nemmere og mere behagelig for Jer. Godt nytår.

Mac Pigment - Rose

Mac's pigmenter er tilgængelige både fra deres almindelige linje og deres Pro-linje, som har lidt andre farver. Rose er fra deres almindelige linje og er en permanent farve.
Pigmenter kan bruges til alverdens ting og sager. De kan bruges i ansigtet, på læberne og på øjnene, blandes med et vådt medie eller bruges tørre som de er.

Mine pigmenter er i de her små bøtter, fordi jeg købte nogle prøver på en eller anden hjemmeside. Man kan bare google det og finde en side. De sendes nok fra en amerikansk hjemmeside, så over 80 kroner kan nappe dig i tolden. Om det er lovligt for dem at sælge prøverne ved jeg ikke.

Rose er et meget metallisk pigment, med lyderød/pink base, som indeholder en helvedes masse guld shine. Jeg vil næsten vove at kalde den en duo-chrome, den er bare med farver man ofte ikke ser i duo-chrome.
Både tør og våd en den flot, men våd påførsel er helt klart min fpretrukne måde at bruge den, ellers drysser den helt vildt meget og du har glimmer over det hele.

Her på billedet kan I se effekten af duo-chrome jeg snakker om. Det er påført vådt på et stykke papir, så papiret bølger lidt fordi det sugede vandet til sig. De mørke lyserøde områder er på den ene side af sådan en bule, og de gyldne områder er på den anden side af bulen.
Man kunne blande den med en lipgloss og få en utroligt skindende læbe eller med et andet medium og komme det på øjnene. Jeg anbefaler bare at blande det godt sammen på en overflade inden du påfører det, så det ikke er chunky og klumpet og går ujævnt på.

Her ses pigmentet påført vådt på min hånd. Den eneste forskel til et tørt swatch er hvor metallisk det er. Det er mere glitrende tørt, hvor det våde medie holder det hele sammen og blander partiklerne, så det bliver metallisk.

Pigmenterne koster 195 kroner for 4,5 gram. Det lyder måske ikke af meget, men det her er et pigment, så du får utroligt meget farve for pengene. De færreste får brug for et pigment af samme farve i samme livstid, for der er voldsomt meget i. Medmindre du er makeup artist, så kunne du måske godt løbe tør.
De sælges efter vægt og ikke massefylde, så et lille bæger med pigment fra Mac kan måske ikke se helt fyldt ud, men der er altså de 4,5 gram i.

tirsdag den 30. december 2014

MUA Undress Your Skin Baked Bronzer

MUA, Make Up Academy, er et mærke jeg ofte snakker om i mine videoer, enten i form af highlightere, læbestifter eller blushes. Idag anmelder jeg en baked bronzer, igen fra deres Undress Your Skin-linje.

Bronzeren er et bagt produkt og har den typiske kuppel-form, som medfølger en "bagning". Der er swirls af shimmery bronzer i forskellige farver og toner. Der er et rimelig tykt guld overspray hen over toppen, men det bliver arbejdet af uden problemer og du slipper for de chunky guld-glitter stykker, når laget er slidt ned.

Og her ses hvordan bronzeren ser ud efter det voldsomme guld glitter er væk. Den er smadder flot!
Dog bliver den hurtigt for orange hvis man ikke er forsigtig. Men på min lyse hud ser den rigtig flot ud. Farven gør sig også godt som øjenskygge, og især i starten med alt det glitter, som er en god måde at komme af med det på, uden at spilde produktet.

Konsistensen er umiddelbart ret tør. Men den er nem at arbejde med og den tones nemt ud, så det er ingen problemer at holde bronzeren til specifikke områder i stedet for at ramme hele ansigtet i angst for skarpe underlige linjer.
Jeg vil anbefale en fluffy børste til påførsel, så du undgår patchy og ujævn påførsel. e.l.f.'s Studio Complexion Brush er kanon til bronzer pga. formen.

 For at snakke lidt mere om farven, kan I se på swatches på papiret, at der er et meget guld farvet sheen i bronzeren.

Den koster £3, altså lige under 30 danske kroner. Den kommer med hele ti gram i sig, så du har rigeligt, i hvert fald hvis du holder dig til det naturlige bronzer look.

Den her bronzer er helt klart en jeg vil anbefale, hvis du går efter en synlig glød i huden. Den koster lidt under 30 danske kroner, så det kan ikke gå helt galt. Om ikke andet har du masser af bronze farvet øjenskygge.

mandag den 29. december 2014

Estee Lauder Pure Color Lipglosses


Estee Lauder er som bekendt et af de mærker, der hører til i den dyre ende af skalaen. Jeg ejer ikke meget derfra, men det jeg har, er jeg rigtig glad for. Og noget af det er disse små Pure Color Glosses, som jeg fik i et lille sæt engang til jul for et par år siden. Det betyder desværre de snart skal smides ud, men inden det giver jeg Jer lige en lille anmeldelse på dem.

Pure Color Gloss er en linje med lipglosses en let til medium pigmentering (ifølge beskrivelsen af glossen) og der må jeg give beskrivelsen ret. Dem med shimmer er knapt så pigmenterede, dem med glimmer i et heller i besiddelse af en wow-pigmentering, men dem med shine har til gengæld en del mere farve at byde på.
Glosserne kommer med en svampe applikator, som er min foretrukne applikator. Den har en del mere præcision end en pensel (altså i en gloss, ikke en læbepensel).
Fælles for alle disse glosser er, at de ikke bløder. Dvs. de ikke rejser ud over kanten på mine læber via de små fine linjer, de bliver pænt og nydeligt hvor de skal.
De dufter også alle super skønt, en sød duft som for mig ikke er alt for kvalm. Lidt vanilje-agitigt.
De er også alle sammen nærende for læberne. Hvis jeg er super fabulous og har tørre læber vil jeg hellere bruge dem her frem for en læbepomade, for de her giver mig bedre og hurtigere resultater.... Hvilket jeg finder ret spøjst.
De første tre jeg gennemgår er de tre med shimmer-finish:

Øverst på billedet til venstre for ses Magnificent Mauve. Det er en super flot neutral-til-let-rosa gloss med shimmer i alverdens farver. Den føles ikke gritty på læberne og går godt med rigtig mange læbstifter.

Dernæst kommer Electric Ginger. Den er meget lys med lette orange undertoner. Glitteret deri er reflekterer varmt og den har ikke særlig pigment i sig. En super flot topper til enhver læbestift, især til varme farver eller en kølig farve du ønsker at varme op.

Sidste swatch på billedet er Garnet Desire. En super smuk bærfarvet gloss med lidt mere pigment end de andre to. Selve glossen har mere pigment i sig end de andre fire i sættet. Glitteret reflekterer guld og når den røde gloss kommer hen over ser det orange ud. Den kan nemt bruges alene eller over andre lidt mørkere farver end nudes. Dette er også en af dem jeg kunne finde på at købe i fuld størrelse.



Så skal vi til de to sidste: sparkle og shine glosserne.

Frivolous Pink, sparkle glossen, er en næsten klar gloss spækket med glitter. De reflekterer både pink og lilla og en anelse guld (se billede nederst i opslaget). Den er lidt gritty, men ikke noget der bliver for meget for mig. Den er smadder smuk over hvilken som helst farve, mørk som lys. Denne gloss er også en jeg nemt ville kaste penge efter for at få i fuld størrelse. Den er så super tøset!

Og den sidst, shine glossen i sættet, er Brazen Berry. Som navnet antyder er det en flot varm bær-farvet gloss uden shimmer eller glitter. Den er god til at blande med farver, som sætter sig i læbernes riller, men den eneste ulempe er, at den så samler en del af farven op. Den smule farve der er i glossen går godt både alene eller oven på andre farver.

søndag den 28. december 2014

Bourjois Effet 3D Gloss - Rouge Cinematic

Okay Bourjois er et fransk mærke og jeg forstår absolut intet af hvordan man skal læse navnet på den her. Jeg tror det er Effet 3D Gloss.
Bourjois er et yndigt mærke og jeg er vild med deres foundations. Efter jeg så Sam fra Pixiwoo bruge den her gloss ville jeg også selv have den, selvom jeg aldrig rigtigt går med gloss. Bruger det kun når jeg filmer... Men det er grund nok for mig!

Kedelig info:
Farve: 58 Rouge Cinematic
Indhold: 5,7 ml
Parabener: nej
Parfume: ja
Produktions land: Frankrig

Glossen kommer med en meget lang tube og du kan nemt fornemme farven igennem indpakningen. Den er rund for oven og for neden er den firkantet. Ret sjovt design.
Applikatoren er en syntetisk børste som jeg synes er ret lang. Jeg hader den slags applikatorer, de er hammer svære at styre og mængden af produkt du får med ud er enorm. Så du kan vælge at tørre den af i tuden på tuben og svine den til eller spilde produktet ved at tørre det af på et stykke papir.

Den har en duft til sig, men jeg kan ikke rigtig sætte en finger på hvad det er. Sådan lidt gammel dame-agtigt, det er nok det nærmeste jeg kan komme på.


Selve glossen som er inde i tuben er rød. Mere specifikt en blå-tonet rød, næsten bær-farvet og den er smadder pigmenteret.
Glossen er super mega klistret og tyk. Like no joke, den er virkelig tung på læberne. Det gør selvfølgelig den holder længere tid end de lette glosses, men dit hår sidder også virkelig godt fast i den, hvis du er uforsigtig. Dog lover den at holde i 8 timer, så det giver mening glossen er så tyk i konsistensen.

Der er ingen glitter eller shimmer i, det er ren shine. Den kunne sagtens bruges alene og stadig give en masse farve. Men det er også en flot topper på mørkere læbestifter eller oven på en klassisk rød.

Inden jeg runder af vil jeg slutte med at sige, at den bløder en anelse. Altså den tager på rejse ud over din læbekant via de små fine linjer Det er for mig den mest elendige kvalitet i en gloss, og især hvis jeg har brugt evigheder på at gøre min læbestift perfekt.
Man kunne selvfølgelig nøjes med at bruge den på midten af læberne for at give dem shine der og få dem til at se mere fyldige ud, men det kræver du har en mørkere læbestift på under den.


lørdag den 27. december 2014

Sleek Contour Kit - Light

Sleek er et britisk mærke langt de fleste kender til nu. De er især kendt for deres øjenskygger og kontur kits, som fås i et hav af farver. Jeg har mit Contour Kit i farven Light, som er den lyseste farve. Den kommer også i Medium og Dark. Det kan købes på adskillige hjemmesider til en fair pris.

Jeg starter med solpudderen:
Som faktisk ikke er en solpudder som sådan. Det er et kontur kit, som betyder det er skabt med hensigt på at forme et ansigt, ikke at få dig til at se solbrun ud.
Pudderen er helt mat og har en umiddelbart orange undertone. Det er ikke en stærkt gennemtrængende orange, men for meget kan hurtigt se ret oompa loompa-agtigt ud. Konsistensen af pudderen er dejligt blød, ikke alt for cremet, så den er heller ikke alt for ustyrlig på børsten, dvs. det er nemt at styre hvor meget produkt du kommer på børsten, inden du påfører produktet. Pigmenteringen er af let/medium-intensitet og alt efter hvor meget du har på børsten, kan du nemt bygge farven op og tone den ud, for at få en naturlig kontur som muligt.

Dernæst highlighteren:
Highlighteren er super smuk i mine øjne! Den er utroligt blød i konsistensen taget mængden af lettere chunky shimmer i betragtning. Den giver et smukt sheen finish, ikke sådan et diskokugle-look, den blender super duper åndssvagt nemt ud og den er så pigmenteret, at den nemt kan bruges på øjnene som øjenskygge.
Undertonen ser fersken-farvet ud til mig, en varm champagne kan vi også kalde det. Ikke guld eller sølv eller pink, mere fersken-champagne.
Smadder lækker. Hvis Sleek lancerede en række highlightere i forskellige farver/toner ville jeg være all over hver eneste en.
Det eneste minus ved denne er, at den i løbet af dagen godt kan vandre nedad fordi jeg har fedtet hud. Og jeg vil jo ikke have highlighter oven i min kontur farve. Det ødelægger hele konceptet med med kontur jo... Men ellers er den nu alligevel super flot og en jeg holder meget af.

fredag den 26. december 2014

Mac Mineralize Skinfinish - Lightscapade


Mac's Mineralize Skinfinish i Lightscapade er min all time yndlings highlighter. Jeg har snakket om den til så mange gange, og jeg vil forsøge at forklare hvorfor her, så jeg slipper for at spilde tid i mine videoer på det.

Lige specifikt denne MSF kan bruges både som highlighter ELLER som setting pudder i hele ansigtet, alt efter hvor glødende du ønsker at se ud. Jer med fedtet hud vil nok undgå det sidste alternativ....
Under øjnene gør den det smadder godt, da den er så fint malet, at den mindste smule af produktet har nok lysreflekterende partikler til at lysne området under øjnene. Jeg viser det i min video om at se frisk ud selvom man er syg. Er blevet rigtig glad for det trick.
I en inderste øjenkrog og under øjenbrynet er det også en smækker highlighter, da den er så neutral og subtil, at det ikke er for meget. Det ligner bare en naturlig glød.

Selve produktet er en champagne pudder som base med kobber- og blå-farvede swirls i den, altså der er marmoreret flere forskellige pigmenter ind i produktet. Mineralize er bagt, så vidt jeg har forstået, og kendetegnet er den kuppel-form som produktet har.

På trods af hvor fint den er malet og hvor hårdt den er trykket, er det intet problem at få produkt på din børste. Nars' Albatross er lidt mere bøvlet på den front.
Jeg bruger e.l.f.'s Studio Mineral Powder Brush sammen med den, og det fungerer smadder godt. En fan børste ville også sagtens kunne gøre tricket.

Selvom man blander produktet sammen, altså de forskellige swirls, kan man ikke se det som sådan. Kun helt helt tæt på kan man ane, at der er forskellige nuancer i produktet efter påførsel, og netop det gør det til en interessant highlighter. Mere spændende end bare en ensfarvet highlighter, men stadig naturlig og ensartet i påførsel. Love it!

Nedenfor ses swatches både skarpt og ude af fokus. Ude af fokus for bedre at kunne vise Jer de forskellige toner man godt kan ane efter påførsel helt tæt på.

Kan du få fingrene i den, så gør det. Jeg ved ikke hvor genialt den ville gå til piger (eller drenge) med mørkere hudtoner, men for os med lys hud er den perfekt. Den er så smuk, jeg elsker den og jeg har slidt den flotte kuppel-form godt ned, fordi jeg har brugt den så meget.
Den koster 240 kroner og kan fås i butikkerne rundt omkring i DK.



torsdag den 25. december 2014

Mine Mac quads del 3

Min sidste quad består, som nævnt tidligere, også kun af 3 øjenskygger. Disse er mine yndlings farver. Jeg hungrer konstant efter farver i disse toner, selvom de kan få mig til at se syg ud fordi jeg er så lys i huden. Fra venstre mod højre ses Star Violet, Coppering og så Amber Lights. Jeg har brugt dem i tidligere videoer, jeg kan bare ikke lige huske hvilke...
Del 2 kan læses her og del 1 her.

Star Violet:
Den ser umiddelbart kedelig ud, ret brun faktisk. Men det er en øjenskygge der har undertoner af pink og lilla med guld reflektion i det metalliske finish. Den er smadder flot. Den går jævnt på med både fingre og pensel, og hvis penslen er våd bliver den super intens.

Konsistensen er sådan medium hårdt presset, blødere end de matte øjenskygger, men ikke lige så smør bløde, som f.eks. øjenskyggerne i Zoeva's Rodeo Belle palette.
Dog stadig super smuk, nem at tone ud og blende sammen med andre farver for en gradient effekt.

Som med de andre øjenskygger fra Mac, der ikke er matte, holder denne her også knapt så godt på mig. Maybelline Color Tattoos gør det bedst, men de holder ikke en hel dag.

Finish: veluxe pearl
Coppering:
Billedet her er lidt større fordi jeg fik taget billedet skævt og er en klovn til at croppe billeder ordentligt. Men anyways!
Coppering er smuk. Så er det sagt.
Super metallisk, intens pigmentering, tones smukt og nemt ind med andre farver og den er så smadder flot alene over hele øjenlåget. Dog er den en kende skræmmende alene fordi den er så orange som den er, så en klar barriere mellem øjeskyggen og øjet (i form af eyeliner) ser jeg som en nødvendighed.

Den har en lækker "blød" konsistens. Blød i anførselstegn fordi den ikke er smørblød, men mere sådan super fint malet og smooth, som jeg ville kalde det. Super lækker altså!

Og igen; den holder ikke en hel dag på mig....

Finish: veluxe pearl


Amber Lights:
En super intenst pigmenteret øjenskygge. Den er straight up guld med en varm undertone, ikke noget brassy underspil som i Mac's pigment i Old Gold. Mac beskriver denne som fersken-brun med glimmer. Der er en lille smule shimmer i, men glimmer ved jeg ikke om jeg ville kalde det. Mythology har glimmer, Amber Lights har ikke?

Lige så smooth i konsistensen, altså lige så fint og blødt malet, som Coppering. Den går smukt på med både fingre og pensel, våd som tør.
Det her er sjovt nok også den, som holder længst på mig af dem alle,som ikke er matte. Hvorfor ved jeg ikke.

Som accent på nederste vippe kant, i midten af et mørkere halo eye, som gradient fra den inderste del af øjenlåget til en mørkere farve på den yderste del eller over hele øjet er den her bare super smuk.
Varm anbefaling, og især fordi det er den, der holder bedst på mig.

Finish: frost

onsdag den 24. december 2014

Zoeva Rodeo Belle palette

Zoeva er et tysk mærke som er kendt for deres børster. De er på det sidste blevet kendte over hele YouTube i skønheds-samfundet og det kan jeg godt forstå, for deres børster er fantastiske.

Jeg har et sæt af deres pensler til øjnene, men jeg har også en palette fra mærket. De har vist 6 forskellige nu, alle med 10 forskellige farver. Jeg har paletten Rodeo Belle.

Rodeo Belle har en blanding af matte, shimmery og metalliske øjenskygger. Alle øjenskygger har fået et navn, som går hånd i hånd med rodeo/western temaet i navnet. Jeg går igennem alle øjenskygger individuelt nedenfor:

Jeg går igennem de første tre farver i venstre side fra øverste række først. Disse tre er alle matte.
Dernæst de tre næste fra venstre side på nederste række, som alle er metalliske.











Early Sunrise:
En genial basefarve eller til at tone farver ud i globelinjen. Den er sart gul, næææsten beige, men mest gul. Den er blød som smør og føles næsten cremet når man rør ved den. Den har super pigmentering og går rigtig godt på med både fluffy og faste børster. Har du den rigtige hudtone kan du også sætte din concealer under øjnene med den. Dog lidt for mørk til mig...

Rodeo Ready:
En varm orange-tonet brun. Super blød, dog ikke nær så cremet som Early Sunrise. Den swatcher flot og blender fint med en børste. Men blender man for meget kan farven godt forsvinde. Hvordan det sker aner jeg ikke, men for meget blending er ikke det, du er ude efter. Perfekt i globelinjen til at varme et look op eller tone andre farver ud.

Cactus Flower:
Som navnet antyder: samme farve som blomsten på en kaktus. I hvert fald dem i film. Den er koral-tonet og knap så blød som de andre to. Den er hårdere presset og støver ikke nær så meget som de andre (se billedet). Pigmenteringen er fin og den forsvinder ikke ved for meget udtoning. Rigtig feminin farve som man kan bruge alternativt til at tone sin globelinje ud for en anden effekt end den standard brune farve.

Fælles for de tre er at de alle er ret så pudrede og porøse. Men et tap med børsten inden påførsel klarer arbejdet fint.

Yee Haw!:
En super smuk metallisk blå med guld glimmer i, der har grønne nuancer i den rigtige vinkel. Ikke super duper blød, ret hårdt presset, og får en intens påførsel anbefaler jeg at gøre din pensel våd først. For et wash og color kan man sagtens bruge den tør. Super smuk farve!

Hot Wind:
Lækker metallisk græs-grøn farve, lidt blødere end Yee Haw!. Er mere intens i pigmenteringen og kan nemmere bruges tør. I globelinjen ville den give en super fed effekt. Ikke så porøs og knap så pudret som de tre første øjenskygger.

Smoking Gun:
Kold metallisk grå med en lille anelse sølv glimmer i. den har noget der ligner lidt lilla undertoner i sig. Den er smadder flot! Fænomenal pigmentering, bygges nemt op til en meget mørk grå, blender smukt og er lidt hårdere presset en Hot Wind. I konsistens minder den meget om Yee Haw!.

De næste på listen er de to til højre på øverste række:
Western Diva:
En mørkere brun mat øjenskygge med glimmer i, som nuancerer i alle regnbuens farver. Den er lækkert blød, men gimmeret gør den lidt "gritty". Skal bygges lidt op for fuld intensitet.

Bang Bang:
Den her minder mig om Kill Bill og scenen "The El Paso Masacre". Hvis I ikke ved hvad det er skal I se begge film, no questions asked.
Det er en super intens metallisk ren rød farve. Den går super flot på med fingrene, men med pensel anbefaler jeg at bruge den våd. Eller du kan bruge en base i nogenlunde samme farve. En sort eller hvid base ville gøre det godt. Samme tekstur som Hot Wind. Smadder flot! Mener jeg har brugt den her i et tutorial engang.


De nederste to på højre side af paletten er det sidste, så er vi færdige!

Day Money:
Mat blå-tonet grå. Genialt til et køligt look eller som kontrast i globelinjen til et varmt øje. Den er ikke lige så blød som de andre matte farver og ikke lige så porøs og pudret. Kan nemt bygges op og tones ud.

Deadshot:
En mat sort med herre meget glimmer i hovedsageligt røde toner(se billede nedenfor). Super intens pigmentering, glimmeret træder flot igennem. Den er ikke lige så gritty som Western Diva, hvilket er et plus i min bog. Til et smokey eye ville den gøre sig smadder flot over hele øjenlåget.






tirsdag den 23. december 2014

Nars Highlighting Blush Powder - Albatross


Nars er et mærke mange af os kender. De er kendt for deres priser og irriterende indpakning: den irriterende gummi-belægning, som opsamler alle makeuprester du måtte have på fingrene. Selv har jeg ikke den store Nars samling netop pga. priserne, men jeg har to produkter jeg kan udtale mig om, og i dette indlæg omhandler det Nars' highlighter i farven Albatross.

Albatross er en highlighter med en ekstrem gylden undertone. Den er fint malet og super hårdt presset sammen, så man får ikke så nemt for meget på børsten. Den har en okay pigmentering, så den er nem at arbejde med. Udtoning er en leg og den bliver hvor den skal hele dagen.

Basen i highlighteren er hvid, men ikke så intenst hvid som hos MUA's Irridecent Gold.
Jeg indsætter en side-by-side-comparison lidt længere nede.

Prisen på Nars' Albatross er 240 kroner, og det er rimelig pebret. Hvis du står og skal vælge imellem MUA's og Nars highlighter, kommer det an på dit behov for luksus. Jeg går mest efter den fra MUA, da jeg kun skal dyppe børsten en enkelt gang, hvor jeg med Nars' skal ind lidt flere gange for at få den ønskede intensitet. Men følelsen af Nars' Albatross er helt klart mere luksuriøs.



Side-by-side! MUA's til højre, Nars' til venstre.
Mit billede af den fra Nars er ikke lige helt så godt som det af MUA's. Men indtrykket er det samme, håber jeg da.

Som det kan ses er basen hos MUA's mere hvid, men tonen i dem begge er den her meget gyldne, lettere grønne guld farve.

mandag den 22. december 2014

By Terry Ombré Blackstar - Midnight Forest


Da jeg var i London i efterårsferien var jeg et smut forbi butikken SpaceNK. Det er en lille bitte butik med luksuriøse produkter, både makeup, hår- og hudpleje. Jeg har set en del af de britiske YouTube're snakke om de her Ombre Blackstar shadow sticks, så da jeg så displayet derinde blev jeg ret så excited. 
Jeg swatchede dem alle sammen og konkluderede, at den grønne var mere unik end de andre og en, der ville skille sig ud i min samling. Og jeg fortryder det ikke et sekund.
For bedre at kunne fange det fleks og sheen der er i produktet, har jeg brugt blitz til at tage billedet. Noget jeg normalt undlader.

Der er guld-glimmer fleks i øjenskyggen og en nuancer af kobber og blåt metallisk sheen i den. Det kommer ikke så kraftigt igennem på et swatch, men blendet ud med en børste eller en finger, giver det et super flot skær på øjet, en masse dimension og kan bruges som den eneste farve til et helt look.
Nederst i dette post vil der være et stort billede så I bedre kan fornemme de små nuancer og farve-variationer.

Nu til det praktiske:
Holdbarheden er fantastisk. Den er super pigmenteret, nem at tone ud, bevarer sin pigmentering når man toner den ud, den holder hele dagen med og uden primer eller øjenskygge ovenpå og den kommer i stick-form, så den skal ikke spidses og man dypper ikke sine små beskidte grisefingre eller en beskidt børste i den. Fan-tas-tisk! 
Som base for andre øjenskygger går den også rigtig godt. Dog er den hammer dyr, den kostede mig vist omkring de 260 danske kroner.... Men den er alle pengene værd! Selve produktet kommer i et hav af farver, i hvert fald 8 forskellige, hvis ikke flere. Alt fra sart rose til bronze, kobber, blå og sort med shimmer og uden. 
Rammer du nogensinde SpaceNK eller overvejer at handle fra deres hjemmeside (eller finder den andetsteds) så slå til. 

Maybelline Color Tattoos er et lignende produkt, men de kommer ikke i stick form og har en hel del mere shine og shimmer, der tager opmærksomheden fra base-farven. Men selve holdbarheden og udtoningen er meget ens i de to produkter. Personligt foretrækker jeg den fra By Terry, men Maybelline's er et fint alternativ. 


søndag den 21. december 2014

Mine Mac quads del 2

Anden del af min lille Mac quad-serie bliver denne. Der er kun tre i den, og det er fordi jeg kun har 10 øjenskygger, og tre quads = 12 skygger. Så tredje del indeholder også "kun" tre øjenskygger.
Hvorfor de er arrangeret sådan ved jeg ikke helt. Synes bare den blå/grønne øjenskygge bryder farverne så flot.

Aquadisiac:
En smuk turkis farve med lette grønne undertoner. Super metallisk, intens pigmentering, går smukt på med pensler og fingre både tør og våd. All over en rigtig smuk og herlig øjenskygge. Farven er unik og jeg har intet som umiddelbart ligner i både farve og konsistens.

Den er ge-ni-al til et halo eye eller som et pop af farve på den nederste vippekant.
Det eneste minus ved den her, og alle de andre farver også, er at dem, som ikke er matte, ikke holder særlig godt på mig lige meget hvilken base jeg bruger. Hverken Mac's Paint Pot, Urban Decay's Primer Potion eller e.l.f.'s Eyelid Primer kan gøre jobbet. De bedste baser for mig til Mac's øjenskygger er Maybelline Color Tattoos.

Men står du og mangler en showstopper af en øjenskygge, så tjek lige den her ud. Kan ikke se hvilken hudtone eller hårfarve den ikke skulle kunne gå til. Selvfølgelig alt efter hvordan man bruger den. Ladeports-princippet er passé, men ellers synes jeg alle kan bruge den!

Finish: lustre
 Cranberry:
Den her har jeg kigget på en milliard gange inden jeg købte den. Det er sådan en smuk farve, men fordi den er så rød, er den svær at bære uden at se syg ud. Jeg har et tutorial med røde øjenskygger, hvis det er af interesse. (ignorer fyren til sidst i videoen)
Cranberry er super smuk, intenst pigmenteret, metallisk varm rød med både lidt lilla og orange undertoner alt efter hvordan lyset rammer. Den her holder dog elendigt på mig og det gør mig smadder ked af det.
Jeg tænker, at en settingspray beregnet til at forlænge holdbarheden af ens makeup ville kunne gøre en forskel.
Går smukt på med både pensel og fingre. Giver en super fed effekt i globelinjen også, så prøv det, hvis du har den!

Finish: frost
Mythology:
Smuk kobber farve med intense glimmer-stykker i. Swatcher meget orange/kobber, ser mere fersken ud på mig. Den går smadder smukt på øjnene både med en fluffy børste eller en fast og også med fingrene. Denne holder også elendigt på mig, så jeg er på nippet til at købe sådan en settingspray...

Den er lidt gritty, men det kan jeg se ud over. Dog kan den give ret intenst fall out, altså den drysser en del, hvis man ikke er forsigtig, så det er sikrest at bygge den langsomt op eller at bruge den våd.

Finish: lustre

lørdag den 20. december 2014

Sleek Blush By 3 - Pumpkin



Sleek Cosmetics er et britisk mærke, der især er kendt for deres øjenskyggepaletter og contour kits. Idag vil jeg tage Jer igennem en oplevelse der byder på fænomenal pigmentering og masser af farver, nemlig deres Blush By 3 palette i farven Pumpkin.

De tre blushes har navne: Lantern, Squash og P Pie. Jeg er dog kun sikker på at den i midten hedder Squash, men hvordan de to andre navne skal læses ved jeg ikke helt. Dog kan jeg nemt beskrive farverne: rød, pink og orange.

Først den røde! Som måske nok hedder Lantern efter en hurtig tur på Google. Lantern er en tomat rød blush med absurd syg pigmentering. Den er blød som smør og har en anelse meget fint malet rødt glimmer/shimmer i sig. Det er ikke noget der får dig til at ligne en diskokugle, og som I kan se på swatchet giver det bare et flot skær. Rød blush er svært at bære uden at det ser ud af for meget, men med en meget let hånd kan det lade sig gøre.

Squash er en skrigende pink blush. Samme pigmentering som Lantern, og samme konsistens. Den her har et sheen til sig, et satin finish så at sige. Ingen glitter/shimmer som i den røde. Super flot tøset blush, der ligesom Lantern skal påføres med let hånd.

P Pie er den sidste. En klar orange blush uden hverken sheen, shimmer eller glitter. Den er helt mat og mere tør i den end de andre. Pigmenteringen er knap så intens som hos de andre to, men det gør det lidt nemmere at styre den. Konsistensen er også mere pudret hos den her farve, sandsynligvis pga. den matte tekstur.

fredag den 19. december 2014

Mine Mac quads del 1

Som så mange andre YouTube're har jeg også en lille samling Mac øjenskygger. Jeg bruger dem ofte i mine tutorials, og især de matte af dem, så jeg tænkte jeg ville give Jer en rundtur i mine små quads, så I får et indblik i dem.

Efter min egen erfaring, er der stor variation i både pigmentering og hvor nemt de hver især blender ud og går på. De swatcher heller ikke ens med fingrene og med pensler er påførslen heller ikke den samme fra øjenskygge til øjenskygge. Jeg tager Jer igennem de fire matte øjenskygger fra Mac som jeg har, og som også er i samme palette:

Charcoal Brown:
På Mac's hjemmeside står den den har lyserøde undertoner, men jeg synes mere den ser gul ud... Anyhows er det en øjenskgge jeg elsker, både i globelinjen, i mine øjenbryn og også som let contour. Den swatcher jævnt, blender fint og holder kanon godt på mig. Den går dog bedst på, hvis man har påført en lys øjenskygge inden, så den har noget at blende med, ellers er den lidt svær at tone ud. Men det gælder for de fleste øjenskygger alligevel, så det går nu nok.
Konsistensen er tør, "chalky" som de siger på engelsk. Men det forhindrer den ikke i at være en øjeskygge jeg holder af, og nok netop fordi den er presset så hårdt og er lidt tør, er den god at blende ud i globelinjen.

 Shadowy Lady:
Den her er lilla. En rigtig flot dyb blomme-farvet lilla endda. Den swatcher elendigt med fingrene, som I kan se, utroligt patchy. Men med en pensel går den på utroligt flot. Den blender fint ud, og som med den ovenstående, virker det bedst oven på en øjenskygge der allerede er lagt.
Når man rører ved den med fingrene føles den overraskende blød sammenlignet med Charcoal Brown, hvilket er lidt spøjst.
Den er kølig på min hud, og det giver et intenst indsunken look, hvis jeg ikke er forsigtig.





Carbon:
Den største skuffelse af dem alle. Overhovedet ikke sort, nok nærmere grå, svær at samle op på både finger og pensel, svær at bygge op, patchy påførsel og elendig at blende. Jeg bruger den kun til en blød eyeliner med en skrå børste, hvis jeg da endelig gider at bøvle med at bruge den. Kan finde andre sorte øjenskygger jeg hellere vil bruge! Så den her anbefaler jeg at I springer elegant henover.


Embark:
Det her er en intens rødbrun farve. I konsistensen er den ligesom Shadowy Lady, så den er super skøn at arbejde med. Det er en mere varm og rød farve en Shadowy Lady, så den er dejlig at bruge til at gøre globelinjen dyb og intens med, uden at man får en kold skygge.
Den swatcher flot med fingrene, går smukt på med pensel, bygges nemt op, tones nemt ud og holder godt på mig. Super skøn farve som jeg er rigtig glad for jeg har.

torsdag den 18. december 2014

MUA Undress Your Sking Highlighter - Pink Shimmer


Idag står den på endnu et swatch-indlæg. MUA's highlightere er nogle af mine yndlings, da de er super fine og koster en brøkdel af hvad vi ellers finder hos Nars, Mac og andre high end mærker.

Pink Shimmer er, som navnet antyder, en pink highlighter. Den har en blå-pink undertone og lidt blå-violet fleks i sig, som kan ses, når lyset rammer rigtigt.
Som den anden highlighter fra linjen, er denne lettere porøs. En let hånd med børsten og et ekstra lille tap for at banke det overskydende af er en nødvendighed.
Basen i denne er ikke hvid, som i den anden, så man kan rigtig skrue op for intensiteten uden at få en hvid stribe. Dog: Jer med varme undertoner kan hurtigt se lidt spøjse ud med en tydeligt køligt tonet highlighter med blåt fleks.
Den blender flot ud på huden og bliver hvor den skal hele dagen. Den er ikke lige så pigmenteret som Irridescent Gold, så den er lidt tricky at arbejde med på øjnene.

onsdag den 17. december 2014

Mine yndling YouTubere del 3

Det sidste indlæg i denne lille "serie" bliver på de britiske YouTubere. Som tidligere nævnt: i vilkårlig rækkefølge.


  • ViviannaDoesMakeup er super herlig. Hun smiler altid så meget i sine videoer, har en simpel makeup stil og en begejstring for alle produkter hun omtaler. Hun gør mig bare så glad at se!
  • Alix med kanalen icovetthee. Hun er bare classy så det basker. Super tøset og med en stilren makeup hele tiden altid. Meget minimalistisk og kvalitetsbevidst.
  • Hvordan kan jeg undlade Pixiwoo-søstrene? De har de mest gennemførte og let forståelige tutorials, skønne personligheder og deres egen fænomenale børste linje (Real Techniques). Love love love LOVE!!
  • Less is more når vi har med Lisa Eldridge at gøre. Hun har lært mig alt jeg ved om at bygge intensiteten op, både bryn, blush, øjenskygge, foundation, alting, you name it. Hun er classy, talentfuld og har så godt styr på sit kram. Fantastisk kilde til inspiration!
  • Wayne Goss er jo for fab til at undlade. Korte og let forståelige videoer, SKØN personlighed, dybt betaget af makeup og alle aspekter af det. Så fantastisk. Det eneste jeg mangler fra ham, er at få fingrene i hans pensler.

Aaaand that's it. Det er dem jeg elsker aller mest. Aller aller mest af de britiske YouTubere. 

e.l.f. Eyelid Primer - Champagne, Pearl & Sheer

e.l.f. er et mærke langt de fleste af os kender, og hvis du ikke gør, så har du boet under en sten. Det kan købes i et par butikker i Danmark, både Bilka, Føtex og Sparkz. Priserne varierer fra 19 til 40 kroner. Pointen med primere er at lægge en base for din øjenskygge, så den holder hele dagen. Hovedingrediensen er som oftest silikone, og det får også øjenskyggerne til at blende bedre ud og se mere intense ud.

I dette oplæg går jeg igennem deres øjenlågs primer i tre ud af fire farver: Pearl, Champagne og Sheer. Sheer er den mest kendte og er elsket af mange YouTube're fordi den både virker og er billig.
Primere er generelt drøje i brug, og det samme gælder for disse. Jeg er gået igennem adskillige af dem i farven Sheer og har for nyligt fået brugt de andre to en del mere, så jeg har dannet mig en holdning om dem, som er solid og holdbar.

Øverst er Champagne, en fløjlsblød metallisk beige med taupe/musegrå undertoner og sølv glitter i. Glimmerstykkerne er ikke fremtrædende og de er ikke gritty, så ingen problemer med påførsel. Den holder smadder fint på øjenskygger jeg normalt bøvler med (f.eks. L'Oréals L'Ombre øjenskygger).

Pearl er en hvid og knapt så intenst pigmenteret primer som Champagne. Den har et let hvidt metallisk skær og langt flere fremtrædende glitter partikler end Champagne. Giver kun et skær af hvidt perlemor på øjenlågene og efterlader en masse glimmer. Basen af silikone er stadig lagt og den holder ganske glimrende på øjenskygger.

Sheer er som navnet antyder en gennemsigtig primer. Den efterlader ingen farve, ingen effekter eller shimmer. Det er plain old silicone. Og den gør sit job fantastisk.

Fælles for dem alle sammen er, at de gør det nemmere at blende din øjenskygge ud, de holder godt på øjenskyggerne i løbet af dagen og gør farverne mere intense. Alt i alt fantastiske produkter som virker for mig og jeg vil varmt anbefale dem til andre!