søndag den 26. april 2015
Nye tilføjelser til min daglige makeup
For det første, så har jeg fået anskaffet mig MakeUp Forevers HD pudder, en løs transparent pudder i en sifter-potte. Jeg har vist den i min Forårs Musthaves video. Basically bruger jeg den som en pudder-primer. Jeg buffer den ind i huden cirka minutter efter jeg har fugtet min hud. Det går hurtigt og tager ikke meget af den smule tid jeg har, til at gøre mig klar. Bagefter kommer jeg foundation direkte ovenpå. Den her pudder er så fint malet det er fuldstændig åndssvagt! Og det er practically umuligt at komme for meget på, så skal man virkelig gøre en indsats.
Jeg købte min i Spehora i København. Det her er en prøve størrelse med gram, som kostede 105 eller 110 kroner. Den store størrelse på 8,5 gram koster 200 kroner. Jeg lavede en lille regnefejl i videoen jeg har linket til, men det er stadig billigere pr. 100 gram at købe den lille størrelse!
Det her er en af Max Factors nye Creme Puff Blushes. Jeg har villet have fingrene i dem her lige siden jeg så dem inkluderet i videoer hos de britiske YouTubere. Jeg var ikke rigtig blæst bagover af farveudvalget. Men ud af de fire der var i min lokale Matas, valgte jeg den i farven 20 Lavish Mauve, Det er en super fin og sart støvet pink. Den er SÅ fin på kinderne! Den er meget mere naturlig ud end de der pang farvede blushes jeg ellers normalt er rigtig glad for.
Jeg har også købt tre paletter fra Wet n Wilds ye forårs kollektion, som er kommet ud i stort set alle Kvickly butikker landet over (har jeg fået at vide). Jeg undlod den blå af dem. Men den jeg bruger mest, er den på billedet her. Den hedder Vinyl Collection, og er den mest neutrale af dem alle sammen. Helt klart nemmere at arbejde med til hverdag. Jeg er super imponeret over konsistensen og holdbarheden, men pigmenteringen gør sig nok bedst over en primer eller base. Jeg har bare brugt dem uden primer og base, fordi det fylder at have dem med i tasken. Men farverne er virkelig sat godt sammen! Der er til de lyse looks, en farvet accent, smoky eyes og alt muligt andet sjovt her! A låfe æt.
Den sidste er min mascara fra Benefit. They're Real mascaraerne kommer ud i flere farver: blå, grøn, lilla og brun. Alle nedtonede mørke juvel toner. Jeg fik tilsendt den i brun af 9pr, og jeg har brugt den meget mere end jeg regnede med jeg ville. Den originale i sort er bare slet ikke mig. Men den her ligger meget flottere på vipperne OG er nemmere at få af om aftenen. WIN! Og så er farven sådan en smuk mørk kastanje brun. Win win win win. Og på en lys pige som mig, ser det bare mega fedt ud, fordi det ikke er så hårdt som sort mascara. De kan købes fra maj i Sephora, mener jeg. Eller også er de kommet ud.
Det var alt for nu!
mandag den 13. april 2015
Lidt opdateringer fra den sidste tid
Jeg har været lidt all over the place. Det hele er endt ud i, at jeg kan blive boende i min lejlighed til og med juni måned, så den ged er barberet! Så skal der spares op til indskud, så jeg er forberedt til når flyttedagen nærmer sig.
Og så er der jo det der med Maze. Maze er re-lanceret, med flere selskaber koblet på, med flere muligheder, planer, bedre organisering og kommunikation til os mazere og nye medlemmer af YouTubere til gruppen. Vi var alle inviteret derover til et møde/intro-fælles-hygge-dag whatever. Jeg tog bilen, min mors bil. Der er SATME langt fra Tønder til København. Fra aller vest til aller øst. Alt i alt var turen fantastisk. Jeg har den første del af min vlog oppe imorgen eftermiddag, så tjek min kanal! Den anden del af fra meet uppet, som ikke er så lang, som den første video. Det meste af dagen gik med at køre...
Det næste stykke tid skal gå med at sparke røv med YouTube. Jeg har SÅ mange fede ideer til nye videoer, måske nogle nye serier, jeg vil optimere min redigering og være mere regelmæssig i mine uploads. En ting ad gangen godt nok, så i første omgang skal jeg lige have uploadet de videoer, som jeg har filmet i forvejen. At være godt forberedt er jo aldrig en skam.
I'm a loser. Har glemt deres navne.. Cecilie sidder til venstre, men de to andre er væk for mig.... |
Cecilia! #Badassmofo |
Det Razi. Hallo. Mega fame |
Hamsa <3 |
Langt det meste af Maze-familien! <3 |
Hamsa fanger mig aldrig på heldige øjeblikke, tvært imod.... |
LouLiving, CamillaBettina, Hamsa og jeg <3 |
torsdag den 26. marts 2015
H&M Blusher & Highlighter Palette
Idag handler det om den her sag. Deres Blusher And Highlighter Palette. Jeg viste den i et haul engang i januar, og nu er tiden kommet til en anmeldelse, især taget efterspørgslen i betragtning.
Den kommer i en lille pap æske, så den vejer ingenting, men føles til gengæld ret billig. Ikke at indpakning normalt holder mig fra et produkt, og det gør det heller ikke her. Det er mere så I ved det.
Det er en palette med 4 forskellige farver: 3 blushes og en highlighter. Selvom den ene blush (den pastel farvede lyserøde) falder under highlighter kategorien for mig, da den er helt vildt shimmery og ikke rigtig pink og pigmenteret nok til at være en blush. De vejer hver især 4 gram, så det er et total af 16 gram for de sølle 40 kroner jeg købte den for. Ret god deal!
Alle fire pudre opfører sig lidt forskelligt, så jeg gennemgår alle farverne og kommer med en lille opsummering til aller sidst.
Jeg splitter farverne op, starter i øverste venstre hjørne og bevæger med uret rundt (så mod højre, så ned, så venstre).
Første farve er den er støvede nedtonede rosa farve. Lyset er lidt skævt på billedet, det her er ikke den lyserøde blush/highlighter. Den er utroligt blød, når man rører ved den, men den er en anelse porøs når man forsøger at samle noget op med en børste. Med det in mente er det godt at bruge en mere fluffy børste. Der er en lille bitte smule shimmer i, men langt fra så meget som i de andre pudre i paletten. Det her er min favorit blush fra paletten, da den både kan bæres som en super naturlig blush og bygges op som en mere intens farve. Men farven gør det ikke kommer til at se så kunsigt ud som med f.eks. en hot pink blush. Den er også utroligt nem at tone ud, så man undgår uden problemer den der blush-plet man kan få, når man bruger mere intense blushes.
Næste pudder i paletten er highlighteren. Den er knap så blød som blushen ovenover, men det er nok pga. det glimmer/shimmer der er i. Den er virkelig intens. Altså... Man kan se dine kindben fra månen med den her på. Dens konsistens/mængden af glimmer minder mig lidt om Mac's Perfect Topping: ikke helt fint malet, men heller ikke alt for grov. Den her farve er bare mere neutral, ovre i den beige-champagne familie. En lille smule porøs, men ikke så slemt som resten af paletten. Dog er den lidt mere bøvlet at tone ud, underligt nok. Så den er bedst at bygge op i stedet for at male en intens strive på, og så satse på at tone den ud. Og holdbaheden er sådan medium. Altså hvis du falder i søvn med den på kinderne er den lidt ud over det hele når du vågner, men de første 6 timer sidder den helt fint.
Tredje pudder er hybrid-pudderen. Det står som værende en lys pink blush, men den er simpelthen så intenst glitrende og for lidt lyserød til at være en blush (i min verden). Men som highlighter er den virkelig flot. Det er min foretrukne highlighter fra paletten, og jeg bruger den oftere end den ovenstående. Den er utroligt blød, når man kører fingeren rundt i den, men den er, som resten, også ret porøs. Men eftersom det er en highlighter bruger jeg altid en fluffy børste med den alligevel. Og banker det overskydende af! Den her er nemmere at tone ud end den anden highlighter, så det er også derfor det er min favorit. Sidst men ikke mindst er holdbaheden: den er ligesom den highlighteren ovenover. De minder meget om hinanden på det punkt.
Sidste farve er den mere intense koral farvde blush. Den har lidt shimmer i sig, men ikke helt på samme måde som den første blush. Den er ikke helt så blød som den første blush jeg snakkede om, og den føles en anelse mere porøs. Pigmenteringen er dog lige så fin som ved den første blush. Jeg bruger den ikke så tit, faktisk næsten aldrig. Det er udelukkende fordi den anden farve tiltaler mig mere, da den er mere naturlig og neutral. Derfor har jeg heller ikke rigtig dannet mig en holdning til hvordan den opfører sig på kinderne endnu...
Og nu står resten bare på billeder! Og en lille konklusion til aller sidst.
Fra venstre mod højre: første blush, champagne highlighter, koral blush, pink highlighter |
Swatches bliver bare aldrig noget jeg lærer at tage billeder af.... Men her kan i bedre se hvor porøse de er, og hvordan det danner klumper fordi de føles så cremede. |
All in all synes jeg det er en fin palette, især hvis man er begynder og gerne vil lege lidt rundt med farver. Der er både neutralt og mere hidsigt at vælge imellem, og kvaliteten er egentlig okay. Det er ikke noget jeg vil klage over, da det stemmer overens med prisen. Ja måske ryger kvaliteten lige op over prismærket, for jeg synes virkelig de gør det godt, taget deres konsistens i betragtning.
mandag den 23. marts 2015
Life update
For det første skal jeg snart til at flytte. Jeg har boet i en studie bolig, men jeg studerer ikke længere, så nu er tiden kommet til at flytte derfra. MEN jeg har ikke haft nok timer på mit arbejde siden nytår, til at kunne spare penge op til at flytte i en ny lejlighed. Altså med indskud og hvad har vi ikke alt. Så jeg kommer nok til at skulle flytte hjem til min mor eller far.
Og jeg skal være ude 1. maj, men jeg skal lige have gjort hele lejligheden rent og ryddet op inden, så allerede engang i næste uge skal jeg i gang med at flytte. Jeg er helt rundt på gulvet. Ikke at det er særlig voldsomt, men det virker som rigtig mange ting, fordi jeg stadig både skal pakke alt ned i kasser, gøre rent, have mine møbler ud af lejligheden, prioriterer hvad jeg vil have med til der hvor jeg flytter hen, finde et sted at opmagasinere resten, skifte adresse og falde til ro igen. Samtidig har jeg stadig mit arbejde jeg skal passe, og selvfølgelig også min blog og YouTube. Og så er der også snart et par ting jeg skal rundt omkring i Danmark, bl.a. skal jeg til København og måske også til Aarhus. Alt sammen inde for den næste måned, og weekenderne er også der jeg skal flytte mine ting og arbejde flest timer.
Det skal nok bare alt sammen overstås så jeg kan få stress niveauet ned igen og falde lidt til ro. Og så har jeg seriøst brug for noget økonomisk stabilitet, så jeg glæder mig til der kommer gang i caféen igen!
Jeg skal nok gøre mit bedste, for at få videoerne op, og måske opdaterer her på bloggen engang imellem, men det kommer ikke til at blive så hyppigt som ellers, for jeg har brug for lige at tage den lidt med ro. Det håber jeg I forstår :-)
I løbet af den sidste uge har jeg mest brugt tid på at danne mig et overblik, passet mit arbejde og været lidt i byen og plejet forsømte venskaber. Det har været ret så tiltrængt! En god bytur med godt selskab letter virkelig humøret noget så meget.
Og så er jeg begyndt at spille Runescape igen. Ren nostalgi! Og billigere(det er gratis) end at skulle betale for at spille WoW. Min character har grønt hår og jeg har valgt at specialisere den i Magic, Crafting og Mining/Smithing. Totalt badass. Jeg har selv syet mit Spider Silk robe, men det er ikke det jeg har på i mine screenshots nedenunder, kun det sidste billede. I'm too excited about this....
Jeg har lige besejret en kæmpe blæksprutte! |
Og nu kigger jeg åndsbollet på en ridder der knæler for en gud... |
Her miner jeg Coal! |
fredag den 20. marts 2015
L'Oréal Infallible 24H-Matte foundationI
Igen et sløret billede. |
For det første kommer den i en klemme-tube med en skrue låg. Normal er det ikke min foretrukne indpakning, men den er hurtig at skrue af og på, og tuden er så lille, at det er nemt at styre hvor meget man klemmer ud.
Jeg har min i farven Porcelain, den lyseste af farverne, og den passer mig overraskende godt. Lidt for lyserød, og en halv tone for mørk, men det kan jeg arbejde med. Farve nr. 2, Vanilla, var alt for mørk...
Den er tykt-flydende/en lind creme. Sådan en sjov mellem ting, som gør den nem at arbejde med og nem at fordele. Den har medium til fuld dækkeevne, som kan bygges op og den kan tones til til medium dækkeevne med en let påførsel og let buffing.
På trods af det matte finish kan man sagtens opnå glødende finish. Jeg bruger den i en video, som snart kommer op, hvor jeg går igennem alle trin til glødende hud, og samtidig bruger denne foundation. Jeg opdaterer med et link når den er klar!
Nedenfor ses mit ansigt uden foundation, fuldstændig nøgent (kun lidt øjenbryn på). I kan se jeg har en del rødme og nogle røde prikker fra gamle urenheder.
Og her jeg så med et enkelt lag foundation over hele ansigtet og så lige et lille ekstra lag på min rødme ved næseborene og på kinderne. Den har gjort det ret så godt synes jeg.
Det burde også kunne ses på billedet til venstre, at den her foundation giver et hvidt skær fra sig, når den fotograferes med blitz. Billedet til højre er uden blitz. Så det er værd at have in mente, at den ikke er egnet til begivenheder, som har fotografi på programmet.
Andre små facts om hvordan den er på huden:
Den lagde sig lidt ned i de større porer jeg har omkring næsen, så jeg kan bedst bruge den med en primer specifikt lavet til at fylde dem ud, inden jeg går ind med den her foundation.
Den satte sig lidt i de tørre flager jeg har. Min hud opfører sig bedre nu, end den gjorde for en måned siden, så jeg tør ikke tænke på, hvor meget den ville have sat sig fast i flagerne for en måned/3 uger siden.
Holdbarheden er eminent. Den holder kanon godt på mig, og ser flottere ud, som timerne går. Lige efter påføring er den lidt pudret, da den tørrer til et mat finish. Som hudens olier trænger igennem ser den mere og mere naturligt ud.
Den tones nemt ind i huden, og man har ikke behov for særlig meget.
Flere plus-point: den har ikke oxyderet på mig! Noget jeg tit bøvler med, synes jeg. Men ikke den her, og det får den lige et ekstra point for.
Alt i alt er jeg herre glad for den her foundation. Som min hud langsomt kommer i balance med sig selv igen, ser den flottere og flottere ud. Er du en med tørre flager eller store porer hist og her, skal man helt klart være forsigtig og bruge en primer inden, men er man ikke til alle de ekstra trin, så spring over her.
Er du derimod en med en del rødme, misfarvning, generelt ujævn hudtone, så er den her noget for dig! Og har du fedtet hud, smelter den her ikke væk i løbet af dagen og holder huden mat i overraskende lang tid. Den har overlevet arbejdsvagter i både sved, mados og opvaskevand flere gange nu, også uden at min blush og highlighter er gået af.
Har man urenheder, som ikke har sårskorper, kan den også bruges på dem, det burde ikke være et problem.
torsdag den 19. marts 2015
Overblik: gennemgang af min e.l.f. makeup!
Jeg spurgte på instagram, hvilke produkter i gerne ville have jeg skulle anmelde. En del sagde e.l.f. og jeg tænkte "Tjooh, det er ikke en dum idé". MEN jeg er altså ikke så kæmpe stor fan af e.l.f. makeup. Jeg er større fan af deres Studio børster, som jeg ikke har inkluderet her, da jeg har en del, som jeg reserverer til et andet indlæg. Idag er der kun fokus på makeup. Og måden jeg kommer til at gøre det her på, er hurtigt at give min mening om de produkter jeg har og hvad jeg synes om dem.
Alle tingene koster mellem 10-40 kroner, så alt er inden for en rimelig pris taget kvaliteten i betragtning.
Venstre: Part Pink, højre: Flirtatious |
Først er der læbestifter. Jeg har to: en Mineral Lipstick i Party Pink og en Essential Lipstick i Flirtatious. Linket er til en video, btw. Part Pink bruger jeg stort set aldrig, og har vist aldrig brugt den i en video...
Først til Part Pink, læbestiften fra Mineral-linjen. Den er okay. Og mere er der ikke rigtigt at sige til at. Part Pink er ikke et navn, der passer på den. Den ser mest af alt ud som på billedet, nemlig mere fersken-tonet end pink. Pigmenteringen er også lidt off, synes jeg. Det tager en del lag, før der er fuldt farve pay-off. Duften er neutral, ikke noget som irriterer mig, men der er en anelse til den. Og så er holdbarheden ikke særlig god, da den her læbestift er ret cremet og fugtgivende.
Den anden læbestift, Flirtatious, er en skrigende pink. Den er med korale undertoner, så den er ikke kold, men en rigtig fin sommerfarve. Dog.... Indpakningen er elendig. Den ser billig ud, føles billig, låget sidder for hårdt fast om tuben og den er bøvlet at skrue op og ned. Det kunne jeg se bort fra, hvis produktet i sig selv var godt, men det synes jeg ikke det er. Pigmenteringen er okay, konsistensen er dejlig cremet, og farven holder i okay lang tid taget konsistensen i betragtning. MEN den stinker. Så fælt. Ad. Parfumen trænger somehow ind i munden på mig og giver mig en fæl syntetisk smag i flere timer. Det trækker den her voldsomt ned i karakter! Er man ikke så sart på den front, så er den fin, men jeg kan bare ikke klare duften/stanken og smagen. Nope.
Venstre: Bronzed, forrest: Golden, bagerst: Enchanting |
Det her er øjeskygger fra Mineral linjen. De shimmery øjenskygger fungerer lidt ligesom pigmenter fra Mac: de går flottest på med en våd/fugtet børste. Jeg bruger Golden her. Og sådan helt ærligt? De er sååååh flotte. Dem her er jeg pjattede med. som med langt de fleste øjenskygger kan jeg få alt til at fungerer for mig, men dem her er der ingen problemer med. Selvfølgelig, de drysser og har en helvedes masse glimmer og metallisk finish til sig, men er man til det, så siger jeg GO GO GO!
De kan også tones ned til et mere sart wash of color.
Enchanting er mat, på den anden side. Den er rigtig flot i globelinjen, nem at tone ud og ikke så mørk, at den er skræmmende for en nybegynder.
Ja for pokker, ja. Jeg vil selv herre gerne have farven Outdoorsy, en smuk metallisk flaskegrøn.
Det her er min eneste single fra e.l.f. (Studio linjen). Jeg er ikke blæst af stolen af begejstring, men den er okay. Gennemsnitlig og hvad man kunne forvente af en øjenskygge til 30 kroner. Pigmenteringen er okay, god til en nybegynder, som vil vandre ud i mere farverige skygger, som stadig kan styres og ikke fornemmer din frygt. Den er smadder mega flot som et wash of color over øjenlåget, synes jeg. Er du nybegynder, så har de et fint udvalg af farver, som ikke er alt for overvældende. Og kvaliteten er okay. Dog er den flottest med en primer.
Så er det blush tid! Deres Studio blushes er der mange som er vilde med. De er... Okay. Surprise. Ligesom resten af deres ting. Farverne er flotte og udvalget er stort, pigmenteeringen er lige tilpas og nem at styre for en maniac som mig, der altid vil have mere og mere på. Men jeg synes ikke holdbarheden er helt i top, det ser ud som om de forsvinder på mig efter ~4-5 timer, hvilket ikke er særlig lang tid. Og så er det lidt tørre i konsistensen og lidt pudrede, så man kan godt se man har noget farvet pudder på kinderne. En settingspray ville dog nok kunne tage det værste. Igen: for nybegyndere er det et godt sted at starte.
Venstre: Pinktastic, højre: Peachy Cheeky |
Se dem her har I set før! Jeg er pjattet med dem. Oh Good God de er amazeballs. Perfekte highlightere. Med en tungere hånd er Peachy Cheeky en fin sart glødende blush. Jeg tager tit dem her med på farten/når jeg skal overnatte, for selvom jeg har tabt dem mange gange (ups...), er de aldrig gået i stykker. Jeg bruger dem ofte i mine videoer, men highlighteren kan ses i action her.
Gør det, køb dem, elsk dem, glød som en gudinde. Jeg glæder mig til deres Baked Highlighters kommer til den europæiske hjemmeside.
Ps. Jeg glemte min HD pudder. Den får et indlæg for sig selv. Bruger den ikke så meget længere nemlig, så glemte den var bagerst i min skuffe. Ups igen!
mandag den 16. marts 2015
Benefit Roller Lash mascara
Benefit's Roller Lash mascara blev nævnt i mit indlæg om nye lanceringer i Sephora og bruger den også i en video, hvor jeg bruger nogle af de nye lanceringer.
Her vil jeg gå en anelse mere i dybden med den.
Det er en mascara, som efter sigende skulle være hammer god til dem, som har korte og lige vipper, der har svært ved at holde buen oppe, efter de er blevet bukket med en vippebukker. Det er både pga. formularen og især børsten. Børsten er lidt a la Max Factor's Clump Defy, så den har en gummi børste som buer. Forskellen er, at den her har forskellig længde til de små pigge på børsten. Dem, som er inderst i buen er helt korte, tynde og tætsiddende. Og på den anden side, er der længere pigge, som er tykkere og med større afstand imellem. Det er det, som skal give effekten som "rollers" gør, altså dem som Vera har under sit lyserøde net.
Jeg fik at vide, at der er en stopper nede i tuben, som skal forhindre, at der er for meget produkt på børsten, når man tager den ud af tuben. Det er jeg ikke helt enig i. Eller, det kan godt være den er der, men så virker den ikke. Det kan ses på mit ellers ret så slørede billede til venstre (jeg skal lige have styr på mit kamera....). Der er underlige tråde af mascara op ad børsten, og det forstyrrer altså påførslen og gør den bøvlet. Man skal rede sine vipper igennem en milliard gange for at få fordelt de der klumper på børsten ligeligt ud over vipperne. Det tager en del arbejde og alt for lang tid, men jeg må indrømme, at resultatet er flot. Selv min mor sagde mine vipper var flotte, uden jeg spurgte hende.
Den giver et mere whispy udseene til vipperne, en masse længde, men ikke så meget separering, som jeg godt kunne tænke mig. Dog er farven dejlig sort! Og den er nem at tage af, uden man skal skrubbe eller mishandle sit øje på anden vis. Så det er et plus. Og oven i det, så holder den i kanon lang tid. Den drysser overhovedet ikke på mig, og den efterlader ikke små klatter over eller under øjet, selv ikke efter 10 timer. Det er sgu godt klaret!
Overall er det en fin mascara, men det er ikke noget jeg ville betale 190 kroner for. Gosh eller Max Factor (bare ikke Clump Defy, den drysser) kan gøre det lige så godt.
Og selvfølgelig, så er indpakningen super nuttet. Men det er ikke nok, til at redde den fra at være pisse bøvlet at påføre. Jeg gider ikke skulle bruge 10 minutter på mascara alene, bare fordi det hele klumper sammen og skal redes igennem til uigenkendelighed.
fredag den 13. marts 2015
Nye hudpleje vaner
Jeg ligger her en torsdag nat og kan ikke sove (suk.... igen) og tænkte at jeg ville skrive et lille indlæg om noget nyt, som jeg er begyndt at gøre i min hudpleje rutine.
Jeg har i de sidste par uger, nok siden slutningen af februar, fået mere og mere tør hud. Den har været stram, jeg har haft tørre flager og den har været mat og kedelig at se på. Og jeg var bare SÅ frustreret, og er det også stadig. Så jeg youtubede "skincare for dry skin" og en koreansk video med engelske undertekster var iblandt de fundne videoer. Asien er kendt for deres hudpleje rutiner og de har en helvedes masse skøre måder at gøre det på. Så jeg tænkte "hvorfor ikke, et eller andet må jeg da kunne lære".
Hun begyndte at snakke om tre forskellige former for tør hud:
- Dem, som er født med det
- Dem, som får tør hud når sæsonerne skifter
- Og dem, som har tør hud i nogle dele af ansigtet
Jeg kunne vinge flest flueben af ved nr. 2. Hvis jeg kan finde videoen, skal jeg nok linke til den. Det kan være andre derude kan bruge den også.
Jeg spoler frem til hvor hun snakker om tør-hud-når-sæsonerne-skifter-typen og fulgte nøje med. Fattede hat og briller af hvilke produkter hun brugte, men jeg opfangede, at hun lagde helt op til fem lag hudpleje produkter på. Det lyder voldsomt, men der var kun fire forskellige produkter, hvor det sidste var en slags makeup base af en art (tror jeg).
Nøglen i det hun gjorde, var at bruge en ansigts spray imellem lagene af creme. Altså serum ➡ spray ➡ fugtcreme ➡ spray ➡ makeup base/noget til at holde fugten inde med.
Og endnu vigtigere: hun tappede sit ansigt tørt imellem hvert lag, så fugten fra både spray og alt det andet trængte bedre ind i huden og låste væsken fra sprayen inde imellem lagene. Det skulle hjælpe med at holde huden fugtet i længere tid ad gangen. Det tager en helvedes masse tid, men jeg tænkte alligevel jeg ville holde ved og blive ved med at gøre det.
Godt nok har jeg kun gjort det sådan her i et par dage, men det ser da ud til min makeup går pænere på og min hud er ikke helt så stram som ellers. Dog skal jeg give det nok 2 uger endnu, før jeg sådan rigtigt kan se den helt store effekt. Og det jeg gør er:
1) Først renser jeg min hud og dupper den tør.
2) Så kommer jeg mit serum på og lader det trænge ind. Jeg bruger mit L'Oréal Skin Perfection serum
3) Derefter følger jeg op med en ansigts spray fra Avéne, deres Au Thermal Water (mener jeg det hedder) og bruger derefter cirka to-tre minutter på at tappe det ind i huden med nænsomme klap. Jeg fortsætter ind til jeg ikke kan se mere våd væske på min hud.
4) Næste trin er min fede creme fra Trines Wardrobe. Jeg kommer et tyndt lag på og giver det et par klap og lader det trænge lidt ind.
5) Inden cremen er trukket helt ind, sprayer jeg igen og tapper/klapper nænsomt, ind til væsken fra sprayen er trukket så godt ind som muligt.
6) Til sidst følger jeg op med min L'Oréal Skin Perfection creme, som er en dejlig topper til at holde fugten inde, da den har lidt silikone til sig, som lægger sig som en film over huden. Den får også et par klap.
Og det var det! Det lyder super kompliceret, men det er smadder nemt. Dog er det tidskrævende.... men jeg kan se lidt forskel efter kun et par dage med den her rutine, og har i sinde at fortsætte! Tør hud er det værste.
Så det skal nok blive spændende! Jeg ved ikke om jeg sammensætter de forkerte produkter til sådan en type rutine, men jeg fortsætte sådan her ind til det modsatte er bevist. Så melder jeg tilbage om et par uger!
tirsdag den 10. marts 2015
Flere nye lanceringer i Sephora!
Som nogle af Jer nok ved, har jeg været til et launch event for Sephora ovre i 9PR's showroom i København. Det var kanon spændende og jeg har skrevet et lille indlæg om oplevelsen. Mest om hvordan jeg selv havde det med at skulle derover. Idag kommer det til at handle om alle de mega spændende og super smukke kollektioner, der lanceres her i foråret og til sommer fra Sephora's eget brand! Jeg var så heldig at få nogle godter med hjem, som jeg kan lege med og danne mig et forhåbentligt godt indtryk af. Det kommer en anden god gang, har slet ikke haft mulighed for at bruge det hele endnu.
Så idag er der fokus på lanceringer fra Sephora's eget mærke. Jeg har kun billeder af de ting jeg selv har, men jeg kan byde ind med lidt ekstra info ud over det I kan se. Let's get to it!
Sephora's eget brand lancerer en ordentlig røvfuld nye produkter. Både helt nye og aldrig set før og så nye farvevarianter til allerede eksisterende linjer. Alle disse fine flotte produkter er til rådighed fra maj måned i år.
Øverst her ses en Ultra Shine Lip Gel. Det er en super shiny lipgloss med en lille hint af farve til sig. Super fin til at toppe en læbestift af med eller alene. Kommer til at koste 100 kroner.
I midten er der en Lip Designer - Lip Top Coat. Meningen er det skal give en fed effekt til den læbestift eller lipliner man har på. Den kommer i fire varianter: 2 i pulver/pudder (sølv og guld), en i en balm-stick og en lipgloss-lignende variant. Prisen ligger på 85 kroner.
Nederst er der en Oil Infusion Color And Care. Både pleje og et strejf af farve til læberne i ét. Selve indpakningen er ret nice, det ligner et lille reagensglas fra kemi-lokalet. Den kommer til at koste 100 kroner.
Bronzers gallore! Sephora er gået helt bananas med deres bronzers. Der er i alt 11 helt nye og forskellige bronzers (hvis man tæller Micro Smooth trioerne med) på hylderne til maj måned.
Den intense pinke blush er fra deres Colorful Blush linje. Der bliver lanceret 12 friske sommer farver til maj. Prisen ligger på 100 kroner stykket.
Trioen er en Micro Smooth Baked Sculpting Trio. Den kommer i fire forskellige farver, så alle hudtoner burde kunne finde et match. Den indeholder en highlighter, en blush og en bronzer. Alle sammen med shine/sheen til sig. Prisen for sådan en ligger på 140 kroner.
Og den lille sol med de fersken-farvede takker er en Shimmering Bronzing Powder. Den kommer i tre farver og med et spejl i låget. De koster 125 kroner stykket.
Det her er Sephora's Sun Disk, som er en limited edition til den her sommer. Den kommer kun i en farve, som er den der ses nedenfor.
Den er monster mega stor (30 gram), har den fedeste indpakning og selve produktet er smadder flot når man åbner op for den. Den har også en frisk duft af syntetiske blomster til sig.
Og så koster den kun 150 kroner. Det er en seriøst god deal. Jeg er allerede helt pjattet med min!
Sephora har virkelig gjort det godt med den her, hvis jeg selv skal sige det. Det her er deres Makeup Fashion Bag og er et rigtig godt bud på en palette til begyndere eller os, som elsker at lege med farver og forskellige looks.
Der er 28 øjenskygger, 7 meget små blushes og 7 lipglosses/læbestifter. De er arrangeret efter tema, så der er Glamour, Bohemian, Vintage og lignende, som farverne er arrangeret til at passe til.
Der er både matte, metalliske og glitrende øjenskygge. Et rent slaraffenland for os color lovers.
Prisen kommer til at ligge på 320 kroner og udkommer med alle de andre produkter i maj måned.
Nye lanceringer i Sephora!
Den første stand jeg besøgte var Marc Jacobs. De har både creme øjenskygge penne på vej, og skønheder som den til højre, en læbestift i den her blyant-inspirerede indpakning i højglans sølv. De hedder Kiss Pop, og jeg har farven 608 Headliner. Den eneste ulempe er de fedtede fingre man ikke kan undgå at se... Og så fotograferes den ikke så nemt.
Prisen bliver 225 kroner og udkommer i maj måned sammen med deres eyeshadow sticks.
(Det er den her farve jeg har på i min Februar Favoritter)
Makeup Forever was on a roll. Deres display var SÅ flot, og de har tre nye produkter klar, samt nye farver til en eksisterende linje. Alle udkommer i april måned i Sephora.
Deres Bronze Fusion bronzer kommer i seks farver. 3 farver fordelt på to forskellige finishes: et mat finish og et satin finish. De er vandfaste og super duper smukke! Prisen er 290 kroner, så lidt dyrt. Men den er drøj i brug og flot på huden.
Så er der hele fem nye farver til deres allerede eksisterende linje af Aqua Matic, en creme øjenskygge i en twist-up indpakning. Turkis, orange/fersken, gunmetal-grå, khaki og gammelrosa er de fem farver. Jeg kan ikke navnene.... Men jeg har den turkise, som er såååå flot!
Prisen er 150 kroner.
Såååå floooot. Nr. 251 |
Så er der deres Plexi Glosses. Mere specifikt deres Artist Plexi-Gloss Extreme Shine. Holy granoly det her de mest pigmenterede shiny glosses jeg nogensinde har lagt øjne på.
De kommer i 14 farver, en lige fordeling mellem nudes og intense farver. Jeg har nr. 400, en varm rød. Prisen pr. gloss er 160 kroner.
Sampar er et mærke jeg aldrig har hørt om før. Og sunless tanning er også fuldstændig fremmed for mig. Det her er en sunless tanner til ansigtet fra Sampar..... Hahah! Det er en selvbruner til ansigtet, ret så lind creme med et shine/shimmer til sig. Ikke til ovenpå en foundation som bronzer, men til under basen eller alene for en glød og ekstra farve. Det skal nok blive spændende!
Den kommer kun i en farve, koster 220 kroner og kan allerede nu fås i Sephora.
Nars, oh Nars. Jeg har to ansigtsprodukter fra Nars, manglede kun en bronzer/kontur farve. Det her er deres Contour Blush duo i farven Paloma. Den kommer i to farver, og prisen er 330 kroner.
Bruger den i en video, en masse førstehåndsindtryk. Jeg er forelsket. Ingen lysreflekterende partikler, kun ren matte goodness. Til alle Jer der elsker chisled cheekbones.
Alle kender Benefit. Benefit er overalt. I alle videoer på Tuben og all over Instagram. For tiden er det deres nye Roller Lash mascara alle snakker om. Og med god grund. Børsten minder om Max Factors Clump Defy, men konsistensen er så meget bedre, sortere og holdbar.
Kræver lid øvelse, men helt klart pengene værd!
Mener den koster omkring de 190 kroner, måske 200.
Jeg snakker kort om Algenist i videoen. Algenist er et mærke, som specialiserer sig i alge-hudpleje. De kommer ud med 2 farvede dagcremer, light/medium og medium/dark. Den har spf 30 og den kan sagtens blandes med noget lysere, for at få den til at passe til ens egen hudtone. Jeg er kæmpe fan af den allerede. Den koster 295 kroner og udkommer i marts sammen med deres Genius Ultimate Anti-aging serie.