fredag den 20. marts 2015

L'Oréal Infallible 24H-Matte foundationI

Igen et sløret billede. 
To ord: I'm obsessed. And here's why:

For det første kommer den i en klemme-tube med en skrue låg. Normal er det ikke min foretrukne indpakning, men den er hurtig at skrue af og på, og tuden er så lille, at det er nemt at styre hvor meget man klemmer ud.

Jeg har min i farven Porcelain, den lyseste af farverne, og den passer mig overraskende godt. Lidt for lyserød, og en halv tone for mørk, men det kan jeg arbejde med. Farve nr. 2, Vanilla, var alt for mørk...

Den er tykt-flydende/en lind creme. Sådan en sjov mellem ting, som gør den nem at arbejde med og nem at fordele. Den har medium til fuld dækkeevne, som kan bygges op og den kan tones til til medium dækkeevne med en let påførsel og let buffing.

På trods af det matte finish kan man sagtens opnå glødende finish. Jeg bruger den i en video, som snart kommer op, hvor jeg går igennem alle trin til glødende hud, og samtidig bruger denne foundation. Jeg opdaterer med et link når den er klar!


Nedenfor ses mit ansigt uden foundation, fuldstændig nøgent (kun lidt øjenbryn på). I kan se jeg har en del rødme og nogle røde prikker fra gamle urenheder.

Og her jeg så med et enkelt lag foundation over hele ansigtet og så lige et lille ekstra lag på min rødme ved næseborene og på kinderne. Den har gjort det ret så godt synes jeg.
Det burde også kunne ses på billedet til venstre, at den her foundation giver et hvidt skær fra sig, når den fotograferes med blitz. Billedet til højre er uden blitz. Så det er værd at have in mente, at den ikke er egnet til begivenheder, som har fotografi på programmet.

Andre små facts om hvordan den er på huden:
Den lagde sig lidt ned i de større porer jeg har omkring næsen, så jeg kan bedst bruge den med en primer specifikt lavet til at fylde dem ud, inden jeg går ind med den her foundation.
Den satte sig lidt i de tørre flager jeg har. Min hud opfører sig bedre nu, end den gjorde for en måned siden, så jeg tør ikke tænke på, hvor meget den ville have sat sig fast i flagerne for en måned/3 uger siden.
Holdbarheden er eminent. Den holder kanon godt på mig, og ser flottere ud, som timerne går. Lige efter påføring er den lidt pudret, da den tørrer til et mat finish. Som hudens olier trænger igennem ser den mere og mere naturligt ud.
Den tones nemt ind i huden, og man har ikke behov for særlig meget.

Flere plus-point: den har ikke oxyderet på mig! Noget jeg tit bøvler med, synes jeg. Men ikke den her, og det får den lige et ekstra point for.

Alt i alt er jeg herre glad for den her foundation. Som min hud langsomt kommer i balance med sig selv igen, ser den flottere og flottere ud. Er du en med tørre flager eller store porer hist og her, skal man helt klart være forsigtig og bruge en primer inden, men er man ikke til alle de ekstra trin, så spring over her.
Er du derimod en med en del rødme, misfarvning, generelt ujævn hudtone, så er den her noget for dig! Og har du fedtet hud, smelter den her ikke væk i løbet af dagen og holder huden mat i overraskende lang tid. Den har overlevet arbejdsvagter i både sved, mados og opvaskevand flere gange nu, også uden at min blush og highlighter er gået af.
Har man urenheder, som ikke har sårskorper, kan den også bruges på dem, det burde ikke være et problem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar