lørdag den 28. februar 2015

Rimmel Lasting Finish By Kate Moss Matte læbestifter


Her er de så! De matte Kate Moss læbestifter som Rimmel laver. Jeg har kun to fra linjen. Der er en del flere farver i Matas. Bare ikke nogle som umiddelbart siger mig noget.

De her kommer også med 4 gram læbestift, de kan også skrues helt ned i tuben og de her stinker IKKE af gammel makeup. De er næææsten duft neutrale (kun næsten), hvilket jeg virkelig elsker!
De her er dog ikke matte. De har et let shine til sig, men ikke lige så glossy som de andre Kate Moss læbestifter.

Jeg har farverne 109 og 107. 109 værende den orange og 107 er den efterhånden ikoniske mørke bærfarve.
Holdbarheden er på mig omkring de 5 timer, 107 holder en del længere, da den er mørkere og efterlader en stain.

Nr. 109 er den her orange farve. Det hvide papir får undertonerne till at stå frem, så vi kan tydeligt se vi har med en klar orange farve at gøre. I tuben er den en anelse mere støvet og på læberne er den også knapt så gulerods-orange som her. Det er en rigtig flot farve, men orange får mine tænder til at fremstå endnu mere gule end de allerede er, så jeg forsøger altid at holde munden lukket når jeg har den på. Den går nemt og cremet på læberne, men den skal have 2 gode lag, før man har det optimale farve pay off.

Nr. 107 er en efterhånden utroligt kendt farve. youTuberen Zoella er kæmpe fan af den og har hypet den helt vildt meget. Og med god grund, for den er virkelig flot. Det her er en varm mørk burgundy/oxblood farve med et lilla twist til sig. Den er sååååå flot og er perfekt til efteråret. Og resten af året efter min mening.
Den her skal også have 2 lag før man får fuld farve pay off. Den kan sidde en anelse fast i tørre flager, men med to lag kan man ikke se pigmentet sætte sig i de tørre flager.

All in all er jeg vildt glade for dem her. De er knap så glossy som de almindelige Lasting Finish By Kate Moss, hvilket jeg godt kan lide, og så dufter de knapt så stærkt som dem. De er dejlige i konsistensen og holdbarheden er okay. Det eneste jeg ville ønske var et større farveudvalg.













1 kommentar:

  1. Ej hvor er jeg glad for at du har lavet et indlæg om de læbestifter, jeg har nemlig været i tvivl om hvilken farve jeg skulle vælge :) De klæder dig helt vildt godt!

    Cylia <3

    http://noshandchat.blogspot.dk

    SvarSlet