Sleek er som sagt tidligere kendt for deres blushes og øjenskygge paletter. Idag kigger vi på blushen Pomegranate, som jeg købte i London. Sleek kan også findes på makeup-online og Cloud10Beauty, hvis man ikke lige skal til London i løbet af de næste par dage.
Jeg har anmeldt Sleek's Blush By 3 i Pumpkin, som kan findes her.
Swatchet med fingrene er blushen dejlig blød, men en anelse tør. Der kommer rigtig meget produkt med på fingeren, når den swatches, og det samme gælder når man bruger den med en børste. Pigmenteringen er ekstrem i denne blush, som den også er med paletten Pumpkin, så en let hånd er det bedste redskab.
Den holder på mig hele dagen og tones rigtig nemt ud så der ingen skarper kanter er.
Blushen er bærfarvet med et guld sheen. Ingen glimmer i syne, en anelse shimmer, med hovedsageligt et sheen, som kan ses i swatchet nedenfor. Det er meget subtilt på kinderne, så det er ikke en blush der giver den sygeste glød som f.eks. e.l.f.'s Baked Blushes. Men den giver en anelse. Det er sådan en blush der får det til at ligne, at du lige er kommet ind ude fra kulden og har raske kølige kinder.
Swatchet her ser næsten orange ud, og det er fordi det guld sheen, der er i blushen gør den neutrale bærtone næsten ikke-eksisterende, så den bliver hovedsageligt varm at se på.
Det er en blush jeg varmt vil anbefale. Alle hudtoner kan så vidt jeg vurderer det, bruge den. Jeg er selv lig bleg om vinteren, og det fungerer smukt på mine kinder, så folk med en mørkere hudtone vil også kunne bruge den, uden problemer.
Man får 8 gram blush, som er en hel del. Den holder også i et godt stykke tid pga. den intense pigmentering, så for de få kroner den koster er det en god investering. Der er andre farver jeg også gerne vil tjekke ud, og det kommer jeg også til, for denne her blush har solgt mig. En af mine nuværende yndlings!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar