torsdag den 8. januar 2015
Revlon Lip Butter - Tutti Frutti
Jeg brugte den her Revlon Lip Butter en hel del hen over foråret og sommeren 2014, da den har en super frisk og sommerlig farve, nemlig orange. For mig kan orange godt være lidt svært at slippe afsted med: det kan få mine tænder til at se gule ud, det kan gå lidt i et med både den varme tone i min hud og det røde i mit hår. Men det skal ikke holde mig tilbage!
Farven i Tutti Frutti er en sand klar orange, utrolig sommerlig og frisk. Imod lys hud fremstår den næsten som den samme orange som appelsiner har. Vildt sejt!
Konsistensen er cremet, absurd fugtgivende og pigmenteringen er medium. Fordi den er så cremet og fugtgivende, har den en masse shine til sig, som får læberne til at fremstå velfugtede og en anelse større. Den plejer og fugter også læberne uden bare at få dem til at se fugtede ud.
Pigmenteringen er som sagt medium, så den kan både tones ned i intensitet pga. den cremede konsistens, men den kan også bygges op til at blive næsten full on orange. Dog bliver den ret tung på læberne så, da laget bliver tykkere. Så er man også sat på fugt i hvert fald.
Holdbarheden er sådan lidt meh. Og det er igen den cremede konsistens, som gør det. Fordi den er så shiny og cremet, glider den nemt ad læberne og intensiteten fader nemt, især hvis man spiser og drikker. Den her efterlader en lille stain på mine læber, så der er et orange hint tilbage på mine læber når den er væk. Ikke meget, men en lille smule.
Den kan købes stort set alle andre steder end i Danmark, men jeg har fundet en hjemmeside, som man nemt kan bestille dem fra. Og jeg har selv købt fra den hjemmeside uden problemer, så man skal bare kunne en smule tysk for at kunne klare det.
Etiketter:
Lipbutter,
lipstick,
læbepomade,
Læbestift,
orange,
Revlon,
Tutti Frutti
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar