De sælger også individuelle øjenskygger, som koster et britisk pund stykket, så lige under 10 danske kroner. JEg har kun to forskellige, men jeg vil gerne prøve flere, ingen tvivl om det!
Farven, som er i fokus idag, er den ved navnet Shade 12, som er en af deres ældre øjenskygger. De har siden udvidet udvalget af farver og har givet de nye af dem rigtige navne og ikke numre.
Nr 12 her er en duo-chrome øjenskygge. Den har en dyb grøn/blå base og et rød-brunligt sheen nedenunder. Det kan tilnærmelsesvis ses på swatchet her, men der vil være flere billeder nedenfor.
Duo-chrome betyder skyggen har flere nuancer i sig alt efter hvordan lyset rammer. Oftest ses det ved disse blå-brune farver eller elektriske lilla farver med blåt sheen under sig.
Konsistensen i denne øjenskygge er super blød. Den er viiiirkelig cremet i det, men man er ikke i tvivl om at det er en pulver øjenskygge, for den er en lille smule klumpet, når man bruger den med fingrene. Med en pensel er der dog intet at komme efter. Den kan nemt tones ud til et svagt wash of color eller bygges op til en intens smuk blå-grøn-brun. Det lyder ikke tiltalende overhovedet.... Men det er en genial øjenskygge til at lave et helt look med uden brug af flere farver,
Den kan også påføres våd, hvilket gør den meget mere metallisk, men det bevarer stadig det brune sheen, som vil kunne ses under det blå-grønne.
Holdbarheden er gennemsnitlig vil jeg sige. Jeg bruger altid en primer under, fordi jeg har fedtede øjenlåg, og den her bliver hvor den skal. Den falmer ikke i løbet af dagen og rejser ikke ned under øjnene på mig og ned på kinderne.
Har du Wet 'n Wild's palette i farven Comfort Zone, vil den her minde utroligt meget om den nederste øjenskygge i højre side. Den her er bare lidt mindre brun i det sheen der er under base-farven. Jeg foretrækker den her.
Til venstre kan I nu se det duo-chrome jeg snakker om. Det er svært at fange på et billede, men det kan anes. På højre side af swatchet er skggen helt mørk og rødbrun, næsten lilla. Og til venstre er den dyb mørk blå-grøn. Det giver det perfekte look fra vippekanten og op i globelinjen.
Og som side note går den fantastisk med sort læbestift.
Så ja, en klar og varm anbefaling herfra, og nu giver det forhåbentligt mere mening hvorfor, efter jeg har taget Jer igennem konsistensen og holdbarheden samt en beskrivelse af farven. Og til prisen kan det ikke gå helt galt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar