mandag den 23. marts 2015

Life update

Det er ved at være et par dage siden jeg sidst har lagt noget op herinde. Det føles i hvert fald sådan. Og jeg tror jeg kommer til at tage mig en lille pause, for der sker en del omkring mig nu.

For det første skal jeg snart til at flytte. Jeg har boet i en studie bolig, men jeg studerer ikke længere, så nu er tiden kommet til at flytte derfra. MEN jeg har ikke haft nok timer på mit arbejde siden nytår, til at kunne spare penge op til at flytte i en ny lejlighed. Altså med indskud og hvad har vi ikke alt. Så jeg kommer nok til at skulle flytte hjem til min mor eller far.

Og jeg skal være ude 1. maj, men jeg skal lige have gjort hele lejligheden rent og ryddet op inden, så allerede engang i næste uge skal jeg i gang med at flytte. Jeg er helt rundt på gulvet. Ikke at det er særlig voldsomt, men det virker som rigtig mange ting, fordi jeg stadig både skal pakke alt ned i kasser, gøre rent, have mine møbler ud af lejligheden, prioriterer hvad jeg vil have med til der hvor jeg flytter hen, finde et sted at opmagasinere resten, skifte adresse og falde til ro igen. Samtidig har jeg stadig mit arbejde jeg skal passe, og selvfølgelig også min blog og YouTube. Og så er der også snart et par ting jeg skal rundt omkring i Danmark, bl.a. skal jeg til København og måske også til Aarhus. Alt sammen inde for den næste måned, og weekenderne er også der jeg skal flytte mine ting og arbejde flest timer.

Det skal nok bare alt sammen overstås så jeg kan få stress niveauet ned igen og falde lidt til ro. Og så har jeg seriøst brug for noget økonomisk stabilitet, så jeg glæder mig til der kommer gang i caféen igen!
Jeg skal nok gøre mit bedste, for at få videoerne op, og måske opdaterer her på bloggen engang imellem, men det kommer ikke til at blive så hyppigt som ellers, for jeg har brug for lige at tage den lidt med ro. Det håber jeg I forstår :-)


I løbet af den sidste uge har jeg mest brugt tid på at danne mig et overblik, passet mit arbejde og været lidt i byen og plejet forsømte venskaber. Det har været ret så tiltrængt! En god bytur med godt selskab letter virkelig humøret noget så meget.
Og så er jeg begyndt at spille Runescape igen. Ren nostalgi! Og billigere(det er gratis) end at skulle betale for at spille WoW. Min character har grønt hår og jeg har valgt at specialisere den i Magic, Crafting og Mining/Smithing. Totalt badass. Jeg har selv syet mit Spider Silk robe, men det er ikke det jeg har på i mine screenshots nedenunder, kun det sidste billede. I'm too excited about this....

Jeg har lige besejret en kæmpe blæksprutte!
Og nu kigger jeg åndsbollet på en ridder der knæler for en gud...
Her miner jeg Coal!
UUH! Og så har jeg også modtaget en lille pose med produkter fra Milk_Shake Danmark! Glæder mig herre meget til at bruge de forskellige ting. Jeg er allerede godt inde i deres Whipped Cream og deres protein hårkur, Inetgrity Repairing Hair. Den kommer i små glasflasker, så jeg var totalt bange for at få glas ud over det hele, da jeg skulle åbne den første, men jeg har absolut ingen problemer haft. Jeg snakker lidt mere om dem i en video, tænker jeg!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar